Procesbevillingsnævnet har nu afgjort, at sagerne med de tre Kattegat-fiskere nu får lov til at føre ders sager om ulovligt fiskeri for Højesteret.
Fiskerne er ellers dømt først ved Byretten i Helsingør og siden i Østre Landsret, men skal altså nu for den øverste juridiske myndighed i Danmark.
Sammen med fiskernes advokat, Morten Rosendahl fra Kirk Larsen & Ascanius, har Danmarks Fiskeriforening PO søgt Procesbevillingsnævnet om ret til at føre sagen for Højesteret, og afgørelsen fra Procesbevillingsnævnet er kommet her den 9. april.
Formand for Danmarks Fiskeriforening PO, Svend-Erik Andersen siger: Jeg ser det, som en sejr, fordi det må betyde, at selv juristerne er usikre på, hvorvidt fiskernes retssikkerhed er trådt under fode.
Dette kom frem, da han aflagde sin mundtlige beretning på den årlige generalforsamling i Danmarks Fiskeriforening PO lørdag formiddag, som formand.
Fiskerne er dømt for at have fisket i bestemte områder i Kattegat, som i 2009 blev lukket for fiskeri af den danske og svenske regering. Fiskerne og Danmarks Fiskeriforening har i den forløbne tid argumenteret for, at lukningerne var ulovlige, da det kun er EU, der kan lukke for fiskeri i EU-farvand. Lukningen fælder altså kun for danske og svenske fiskere, og derfor kan tyske fiskere fortsat frit fiske i områderne.
Det krænker retsbevistheden, når en fisker med dansk pas, bliver unddraget muligheden for at fiske i et område, mens andre landes fiskere kan fortsætte. Samtidigt har vi oplevet en stor usikkerhed hos de danske myndigheder, der det ene øjeblik mener, at de lige er nødt til at spørge i EU, for i det næste øjeblik stålsat at afvise at gøre noget ulovligt, siger Svend-Erik Andersen.
Lukningerne har givet fiskere i Gilleleje store tab, da de traditionelt har fisket jomfruhummer i områderne. Sejltiden er mere end fordoblet til fiskepladserne (og med store økonomiske tab til følge,) efter lukning af områderne.
Der er tale om en principiel sag, hvor vi vil have afgjort, om Danmark kan eller ikke kan lukke områder, der er omfattet at den fælles fiskeripolitik i EU. Men samtidigt har det haft voldsomme konsekvenser for fiskerne og for hele lokalområdet i Gilleleje, siger Svend-Erik Andersen.
I oktober 2014 fremlagde Advokatfirmaet Kromann Reumert, på foranledning af Danmarks Fiskeriforening PO, endnu et notat ifm. retssagen, i relation til lovligheden af lukningen af området for fiskeri.
Det er fortsat vores vurdering, at Danmark ikke havde den nødvendige hjemmel til at gennemføre den skete lukning af de dele af område 3, der er beliggende på en anden medlemsstats område eller som er beliggende i et område uden for begge landes 12 sømilezone, idet dette er i strid med EU´s fiskeripolitik og ikke har hjemmel i Grundforordningens artikel 10, eftersom forbuddet gælder for både danske og udenlandske fiskere.
FiskerForum