Det er det russiske fiskeselskab »Fishing Compagny Virma« (FC), der nu tilføjer endnu en bestilling på et langlinefartøj til deres portefølge af fiskefartøjer.
Det russiske værft Severnaya Shipyard i Sankt Petersborg, der er en del af det russiske Corporativ »United Shipbuilding«, har underskrevet kontrakten og har nu sikret sig ikke mindre end fire nybygningsordre fra det russiske fiskeselskab »Virma«.
I en kommentar fra værftet, skal dette projekt også følge linjen af højeffektive og økonomisk rentable fartøjer, der miljøvenligt og bæredygtigt fanger fisken, så kvaliteten kan bevares og dermed give en fornuftig afregningspris.
Langlinefartøjet har en længde på 59 meter og en bredde på 13 meter. Den samlede kapacitet vil være på 30 tons fisk om dagen og vil overvejende bestå af torsk og kuller.
Fiskeselskabets direktør Ivan Paynkov forklarer købet af endnu et langlinefartøj med, at det skyldes behovet for at opdaterer flåden og specielt med de gunstige handelsbetingelser, som Severnaya Shipyard i Sankt Petersborg tilbyder, var beslutningen om endnu en nybygning ikke så svær.
Ved udgangen af sidste år, fortog »Virma«, der er en del »Karelias Fisherie Union«, et køb af det grønlandske selskab Polar Seafoods fartøj »Acadienne Gale II«, der på 70,5 meter i længden og 16.48 meter i bredden, bygget tilbage i 2003, nu indgår i »Virma´s« nyeste tiltag på rejeområdet. Dette fartøj vil formentlig fremover bære navnet »Kem«.
Kilde: UndercurrentNews.com FiskerForum.dk