Onsdag eftermiddag måtte én af Thorup Strand karakteristiske blå kuttere overgive sig til bølgerne, efter at være sprunget læk 17 sømil vest ude for kystlandingspladsen ved Jammerbugten.
Kutteren HM 90 »Rigmor Kirstine«, måtte 13.21 onsdag udsende nødsignal, da kutteren pludselig tog vand ind. Besætningen ombord kunne intet stille op og måtte hurtigt reddede sig selv over i redningsflåden.
Holdleder Claus Elberth fra Flyvstation Aalborg fortæller til Nordjyske.dk, at man straks sendte redningsbåden fra Thorup Strand afsted samt en redningshelikopter Aalborg, der dog ikke nåede at komme i aktion.
Redningsbåden var hurtigt fremme og samlede dem alle sikkert op fra flåden, fortæller Claus Elberth videre, og at besætningen, trods omstændighederne, var i god behold. De blev efterfølgende sejlet ind til Thorup Strand.
Årsagen til den gamle kutter, bygget på Løgstør Bådebyggeri tilbage i 1979, pludselig sprang læk vides endnu ikke. Kutteren ligger nu på bunden 17 sømil ude, men vurderes ikke til at udgøre nogen forureningsmæssig risiko.
Kilde: Nordjyske.dk FiskerForum.dk