I tonsvis af fiskeudstyr, garn og trawl, ender hvert år i havene. Det er dødsfælder, der udgør en helt åbenbar trussel for fisk, sæler og hvaler. Der findes eksempler på, at et tabt garn har stået og passivt fisket i optil 30 år, skriver Sintef.no på deres hjemmeside om deres nye produkt »PingMe«.
Opgørelser fra Europa Kommissionen tyder på at op imod 27 procent af det affald, som hvert år skyller op på strandene rundt om i EU, er forskellige former for fiskeudstyr. Det er eksempelvis redskaber og garn, der sætter sig fast i skibsvrag eller rev. Det kan også være bøjer eller net, som uforskyldt er blevet sejlet over og dermed revet løs fra de øvrige grejer. Alt sammen noget der koster millioner i tabt udstyr og redskaber for fiskerne. Det er samtidig en overordentlig stor trussel mod fisk og sæler samt hummer og krabber, der bliver fanget i de fortsat fiskende spøgelses-net, der passivt sidder fast på bunden og fisker videre.
Norske forskere har løsningen
Men nu har norske forskere måske fundet en løsning, som gør det muligt at finde fiskenettene og andet udstyr, så det kan indsamles igen og helt blive fjernet fra havet og havbunden igen.
Nøglekort afslører hvor dit mistet fiskegrej er
Problemet har hele tiden været, at man ikke bare kan sætte en radiosender på fiskegrejet og så lede efter det, når man har mistet det. Den teknologi er alt for dyr, og det kræver batterier, som for de flestes vedkommende har en meget begrænset levetid.
Forskerne fra den norske »Stiftelsen for industriell og teknisk forskning« har nu udviklet en teknologisk løsning, der minder meget om de nøglekort, som man får udleveret til et hotelværelse.
Når du sætter nøglekortet hen til dør låsen, sender den et signal til kortet og de stemmes så af gennem en kode, så døren kun kan åbnes af det rigtige kort. De norske forskeres idé gør brug af den samme nye type teknologi, som man netop kender fra nøglekortet. Det gøres ved at fastgøre en lille plade på fiskegrejet, som et trawl eller garn. »Den bruger ikke energi til at sende et signal ud, og behøver derfor kun et meget lille batteri for at holde i rigtig lang tid,« siger den ene af forskerne, Odd Trandem, i den norske pressemeddelse.
Senderen hedder »PingMe, og har en senderadius på ca. 500 meter. For fiskerne har den en anden helt åbenlys fordel i forhold til fiskerens kollegaer. De kan ikke opspore signalerne og finde ud, hvor man har sat sine garn, oplyser Sintef.
Det var Tone Berg, der forsker i akustik hos Sintef, der fik ideen efter at have set det billede, som vandt World Press Photo i 2017. Det viser en hjælpeløs skildpadde, der er blevet fanget i et spøgelsesnet.
Hvis nogen kan hjælpe – så er det os i SINTEF
»Jeg tænkte, at hvis der er nogen, som kan bidrage til noget her, så må det være mit institut Sintef, som udvikler alverdens sensorerer og dippedutter, forklarer Tone Berg i pressemeddelsen og fortsætter, »for hvad nu hvis disse garn, tejner og andre fiskeredskaber kunne mærkes på en måde, som gjorde det enkelt at finde dem igen. For problemet er jo ikke bare en miljøtrussel, det er slemt nok i sig selv, men det er også et tab af værdifuldt udstyr for fiskerne, der på den måde også må se tabet af store mængder fisk.
Kortlægning af danske spøgelseskort
I Danmark kender man ikke omfanget af tabte redskaber, som siden bliver til spøgelsesnet. Selvom danske fiskere har pligt til at indberette mistet grejer, har der ingen indberetninger været i hele 2017.
Derfor kunne man i september måned se fiskeriminister Eva Kjer Hansen (V), komme med forslag om en kortlægning af omfanget af spøgelsesnet i de danske farvande.
Sidste år tog DTU Aqua så det første skridt mod en kortlægning af de største risikoområder.
Du kan se en norsk video om spøgelsesgarn her
kilde: Fiskeridir.no FiskerForum.dk
