Den færøske frysetrawler »Akraberg« har fisket i den russiske del af Barentshavet. De har været afsted i over en måned, da turen alene til fiskepladsen i den russiske del tager 5 dage hver vej, så selve fiskeriet har varet 23 dage inden skibet var fyldt op, med hovedkappet og nedfrosne fisk. De landende til Bergfrost i Fuglefjord og er efter losningen igen på vej til felterne i Barentshavet.
De færøske partrawlere Eysturbúgvin og Vesturbúgvin landede 300 tons guldlaks, som de havde fisket ud for Færøerne. De har haft et godt fiskeri og kursen blev, efter landingen til Pelagos i Fuglefjord, igen sat til fiskeriet ud for Færøerne.
Landinger i Toftir
Garnskibet Túgvusteinur landede 10,2 tons, hvoraf 6,8 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31,- kr. Lasten blev vurderet til 245.800.00 kr., som de havde fisket i 4 dage vest for Færøerne på denne tur. Garnskibet Váðasteinur landede 12,2 tons, hvoraf 10,4 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31,- kr. Lasten var her vurderet til 352.641,00 kr., som de havde fisket i 8 dage syd for Færøerne. Den mindre trawler Skálafossur landede 22,6 tons, hvoraf 17 tons var torsk, som havde en kilopris på 15,95 kr. Lasten blev efterfølgende vurderet til 350.420,00 kr.som de havde fisket i 8 dage vest for Færøerne. Garnskibet Thor landede 13,7 tons, hvoraf 10,6 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 31,- kr. Lasten blev her vurderet til 363.300,00 kr., som var resultatet af et fiskeri på 4 dage.
Landinger i Klaksvík. Leirvík og Eiði
Lineskibet Jákup B landede 36,9 tons i Klaksvík, hvoraf 23,5 tons var torsk, som havde en kilopris på 16,84 kr. Lasten blev her vurderet til 719.227,80 kr., som de havde fisket i 7 dage syd for Island, med et godt resultat. Den mindre trawler Fiskaklettur landede 31,7 tons, hvoraf 20,8 tons var torsk, som havde en kilopris på 16,30 kr. Lasten blev her vurderet til 479.820.00 kr., efter et fiskeri på 6 dage nord for Færøerne. Den mindre trawler Olga Maria landede 9,8 tons i Leirvík, hvoraf 4,2 tons var kuller, som havde en kilopris på 10,53 kr. Lasten blev her vurderet til 132.818,50 kr., som de havde fisket i 7 dage vest for Færøerne. Den mindre trawler Jens Leon landede 31,6 tons i Leirvík, hvoraf 13,5 tons var torsk, som havde en kilopris på 15,96 kr. Lasten blev her vurderet til 430.961,56 kr. Linekutteren Mýlingur landede 20,6 tons i Eiði, hvoraf 13,5 tons var hellefisk, som havde en kilopris på 32,- kr. Lasten blev senere vurderet til over en halv million 528.618,63 kr. helt nøjagtigt, hvilket var det kontante resultatet efter et fiskeri på 8 dage.
Landinger i Runavík
De færøske partrawlere Stelkur og Bakur landede i sidste uge 240.000 pund, overvejende sej. De har fisket ud for Færøerne, og fiskeriet har været tilfredsstillende og godt. Trawleren Rankin landede en fangst på 20.000 pund hellefisk til Faroe Origin i Runavík, som de har fisket vest for færøerne. De har haft et godt fiskeri på turen og de tog efter landingen atter tilbage til fiskeriet ud for Færøerne. Partrawlerne Lerkur og Rókur landede 275.000 pund, hvoraf det meste var torsk. De landede fangsten til Faroe Origin i Runavík, og så snart de havde landet tog de også tilbage til fiskeriet ud for Færøerne. Partrawlerne Heykur og Falkur landede også i sidste uge en last på 370.000 pund, overvejende sej, som de har haft et godt fiskeri af. Efter losningen tog de igen ud til fiskeriet ud for Færøerne.
FiskerForum.dk