Det er Koncernchef Christian Bisgaard der har meddelt bestyrelsen i TripleNine, at han forlader sin stilling som koncerndirektør (Group Chief Executive Officer), til sommer.
Fiskemelsfabrikken meddelte ellers i starten af december 2014, at man havde fundet ny CEO til TripleNine Peter Jensen fra Hanstholm Fiskemelsfabrik, der starter i stillingen den 1. marts 2015, som afløser for netop Christian Bisgaard, der ved samme lejlighed blev udnævnte til koncerndirektør.
Det er fra denne position Christian Bisgaard har opsagt sin stilling og ifølge bestyrelseformanden i TripleNine, Harald Røkenes er arbejdet med at finde ny koncerndirektør allerede sat i gang.
Bestyrelsen vil gerne ved samme lejlighed takke Christian Bisgaard for hans store indsats for TripleNine igennem fjorten år, først som produktionsdirektør og siden 2010 som direktør og nu som koncerndirektør. I den periode har den vestjyske fiskemelsfabrik gennemgået store forandringer, med en betydelig vækst og udvikling. En ny direktør, vil derfor efter bestyrelsesformanden Harald Røkenes mening, overtage et meget solidt og robust selskab.
Norske Koppernæs og danske TripleNine dannede i 2012, nordens største fiskemels- og fiskeolievirksomhed. Og den nye virksomhed fik fabrikker i Norge, Danmark og Chile samt en ejerandel af aktierne i det norske handelsselskab Norsildmel AS.