En færøsk pelagisk trawler har været tilbageholdt efter fiskeri omkring Dales Voes på Shetlands øernes Østkyst. Trawleren blev eskorteret til den nærmeste havneby Lerwick, hvor lasten undersøges af de skotske myndigheder, for en påstået overtrædelse af fiskeribestemmelserne. Det skriver The Shetland Times op til weekenden.
Christian í Grótinum der er en 84m lang pelagisk trawler blev eskorteret i havn af kystbevogtnings skibet Hirta søndag eftermiddag i sidste uge.
Hændelsen bekræftes af en talskvinde for de Skotske fiskerimyndigheder, der overfor avisen The Shetland Times bekræfter, at en undersøgelse har været i gang om mulige overtrædelser af fiskeriet, men udover disse oplysninger ellers ikke havde yderligere at tilføje.
Flere færøske fartøjer har den sidste tid fisket makrel tæt på12-mile grænsen ved Shetland Øerne, efter Færøerne for første gang har fiskeriet her. Færøerne er ikke medlem af EU og kan som sådan sælge fisk, fanget i UK og EU farvande, til Rusland, der har valgt at boykotte fisk fra EU landene, som svar på de europæiske landes handelsrestriktioner overfor Rusland, pga. krisen i Ukraine.
Færøerne fik ved de sidste forhandlinger om den Nordatlantiske makrel, 12,6 procent af makrelkvoten.