Jakup Jacobsen fra Sapolux oplyser til FiskerForum, at samarbejdet med den færøske fabrik Kemilux, fra 1. november overflyttes til Danmark og at produktet efterfølgende vil hedde Rent Miljø Sapolux.
Rengøringsmidler til Fiskerisektoren
Fabrikken har de seneste 23 år opbygget et kæmpe knowhow, når det gælder rengøringsprodukter til fiskerisektoren, offshore branchen og fiskeindustrien. Den store ekspertise og de mange erfaringer, som Sapolux har høstet gennem årene, har rustet dem til en spændende fremtid, hvor det nye brand, Rent Miljø Sapolux, vil være firmaets ansigt udadtil.
Produkterne får nye navne
Det lyder som en stor forandring, men faktum er, at den største forskel bliver det nye navn. Produkterne bliver af samme gode kvalitet, sammensat efter firmaets helt egne opskrifter. Der fortsættes med det samme brede sortiment, dog har man valgt at give produkter nye navne. F.eks. kommer produktet, som tidligere er solgt under navnet S1-Ekstra fremover til at hedde Super 1 Alka. Produkterne vil fortsat blive distribueret fra lageret på Hirtshals Havn, oplyser Jakup Jacobsen.
Produktudvikle for imødekomme kundernes stigende krav
I fremtiden er der planer om at lancerer ny produkter til det i forvejen brede sortiment og med produktionen af rengøringsmidler, får Sapolux nu langt bedre muligheder for at produktudvikle efter kundernes behov og ønsker.
Samtidig er der også planer om at styrke salgsorganisation i Sapolux, slutter Jakup Jacobsen