Det er fisker Johannes Nielsen fra Sønderborg, som Danmarks ældste aktive fisker på 95 år, efter et langt og virksomt liv på søen, nu stille er sovet ind.
Flere kollegaer kender ham bedst under navnet Brodder på Sønderborg Havn, hvor ham med kutteren Sø 14 De-Fem, bedst var kendt for sit gode humør, den blå fiskehabit og kasketten på sned. Med kaldenavnet Brodder vil han blive savnet af de fleste på havnen, hvor han har fisket i over 60 år, efter han i en alder omkring de tredive emigrerede fra Fyn, hvor han oprindeligt er født.
For små fem år siden, fik Brodder besøg af TV Syds Kurt Leth, der med udsendelsen ”Kaffe med Kurt”, besøgte den dengang kun 90 årige og stadig aktive fisker Johannes Nielsen. I den anledning var der interview med flere af Brodders gamle venner og kollegaer, som i udsendelsen enstemmigt roste den gamle fisker, for stadig at være i gang og i vigør, samt hans altid hjælpsomme væsen og ordholdenhed. Og som en god kollega til Brodder, Carl Thomsen, som havde fisket med ham i over 42 år sagde, ”mere arbejdsom og reel mand skal man lede længe efter, et ord var et ord og han gav hellere en krone for meget i løn end èn for lidt. Der var ingen der blev snydt og alle kunne lide ham. ” I sine velmagtsdage havde Brodder på et tidspunkt hele fire fartøjer og 12 mand ansat i fiskeriet.
Brodder har været med i fiskeriet, fra dengang det var sjovt og der var penge i det. Som han sagde til Kurt Leth under udsendelsen, ”dengang var der ingen kvoter og restriktioner. Man kunne fiske hvad man ville og hvor man ville. Det var tider.”
Fiskeren var tilfreds med sit liv
Godt gift med Grethe i mange år, som han har fået tre børn med, en pige og to drenge, samt omgivet af gode venner og kollegaer, har Brodder udtalt, at han har haft et langt og lykkeligt liv, og som efter hans eget udsagn, ville blive fuldstændigt det samme igen, hvis man fik mulighed for at gøre det om.
For fjorten år siden, mistede Brodder sin livsledsager og det ændrede hans liv fuldstændigt. Trods børnenes opfordring til ferie og til at komme på besøg, valgte Sønderborg fiskeren, at leve sit liv ud i fiskeriet. Der med de daglige fisketure med kutteren ”De-Fem” rundt Als, har holdt fiskeren Brodder i gang. Det sammen med et til to glas rødvin hver aften og en stædighed, om ikke at ende inde i stuen på sofaen med avisen, har holdt den aldrende fisker i gang, indtil starten af denne uge, hvor kroppen så ikke ville mere.
Som èn af Brodders mange gode kollegaer gennem årene siger, ”vi har mistet en god kollega, èn vi alle så op til og som vi vil savne i årene fremover. Han var virkelig en fin ven og lidt af en hård hund, der ikke skånede sig selv.”
Se TvSyds 5 år gamle udsendelse med fisker Johannes Nielsen her nedenfor