Nord Stream styrker dialogen med fiskerne i Danmark og Sverige
Nord Stream afholdt i dag et seminar i Malmø med Fiskerisammenslutninger og danske og svenske myndigheder. Flere præsentationer omhandlede den indflydelse, den planlagte naturgasledning kan få på fisk og fiskeri. Diskussionen blandt de deltagende eksperter, herunder jurister, ingeniører, fiskere og myndigheder, afslørede, at der generelt vil blive mulighed for trawling over rørledningen, så snart opførelsen er afsluttet. De restriktioner, der kommer til at gælde under opførelsen, vil blive ophævet efterfølgende. Under rørlægningsprocessen vil støj og aflejringer påvirke fiskebestandene midlertidigt. 25 personer fra de berørte regioner i begge lande deltog i seminaret.
“Nord Stream stræber efter at holde konsekvenserne for fiskeriet på et minimum. Vi har i sinde at diskutere hvert enkelt skridt i tæt samarbejde med de involverede fiskeriforeninger,” sagede Dr. Dirk von Ameln, Permitting Director Nord Stream AG.
Jesper Juul Larsen, formand for Esbjerg fiskeriforening, delte ud af sine erfaringer fra lignende projekter, der har været succesfulde for fiskerne såvel som for offshore-industrien. Larsens opskrift på succes: Ingen vidtgående restriktioner, dialog og, vigtigst af alt, informationsudveksling. Herudover gav Robert Misund, Norwegian Board of Fisheries, og Jarle Kolle, StatoilHydro, et indblik i de norske erfaringer med at trawle i nærheden af rørledninger. På grund af det store antal offshore-rørledninger, der er opført og drevet nær den norske kyst, har de norske myndigheder fundet måder at tilpasse behovene hos fiskeindustrien og højt profilerede energiprojekter til hinanden – det har fx været gjort ved at rådgive de involverede parter om teknologisk best practice.
Dr. Dirk von Ameln og Luigino Vitali, ingeniør og fiskeriekspert fra Snamprogetti, tegnede et billede af de mulige konsekvenser under opførelsen og driften af rørledningen. Under opførelsen bliver det nødvendigt at oprette en midlertidig sikkerhedszone inden for arbejdszonen. Når først rørledningen kommer i drift, kan mindre permanente sikkerhedszoner muligvis blive nødvendige. Ikke desto mindre vil trawling generelt være muligt og vil ikke blive påvirket negativt.
Gennem hele projektets forløb vil Nord Stream intensivere kontakten med fiskersammenslutningerne for at finde løsninger, som både fiskerne og de lande, der har brug for Nord Streams gastransport, har interesse i.
Baggrundsinformation:
Nord Stream er en naturgasledning, der skal forbinde Rusland og EU gennem Østersøen. EU’s gasimport på 336 mia. kubikmeter i 2005 forudses at vokse med 200 mia. kubikmeter til 536 pr år i 2015 (Kilde: Global Insight, 2007). Ved at forbinde verdens største gasreserver med det europæiske gasledningsnetværk, vil Nord Stream dække omkring 25 pct. af EU’s øvrige behov for gasimport. Projektet bliver et vigtigt bidrag til en langsigtet forsyningssikkerhed og en prøvesten for energi-partnerskabet mellem EU og Rusland.
Nord Stream AG planlægger at have den første af de to parallelle rørledninger i drift omkring 2010. begge rørledninger bliver ca. 1.200 km lange, hver med en transportkapacitet på 27.5 mia. kubikmeter pr år. I projektets anden fase, skulle kapaciteten gerne fordobles til omkring 55 mia. kubikmeter årligt.
Nord Stream AG er et internationalt joint venture-selskab, der er stiftet med det formål at planlægge, opføre og efterfølgende drive den nye undersøiske gasledning. Gazprom har en ejerandel på 51 pct. i selskabet, og Wintershall og E.ON Ruhrgas har en ejerandel på 24.5 pct. hver. Det hollandske gasinfrastrukturselskab N.V. Nederlandse Gasunie vil slutte sig til Nord Stream-konsortiet i den nærmeste fremtid. De tyske firmer E.ON Ruhrgas og BASF/Wintershall vil hver især afgive 4.5 pct. til Gasunie og beholde 20 pct. af deres respektive ejerandele.
Snamprogetti SpA er et førende italiensk engineering and construction company. Firmaet er grundlagt i 1956, det har konstrueret over 75,000 km onshore- og 23,000 km offshorerørledninger. Efter et internationalt udbud besluttede Nord Stream i foråret 2007 at lade Snamprogetti forestå den detaljerede tekniske udformning af den kommende gasrørledning.
FiskerForum – 30. november 2007