Søfartsstyrelsen udgiver i dag en ny fyrliste. I fyrlisten fremgår det, hvilke fyr der er i havene omkring Danmark, Færøerne og Grønland. Der er stor variation i, hvordan et fyr ser ud, og der er en række nyheder på den nye fyrliste.
Fyrlisten bruges af de sejlende til sejladsplanlægning og navigation sammen med andre nautiske publikationer. Danmark er som kyststat forpligtet til at holde fyrlisten opdateret i overensstemmelse med IMO regler.
Der er nu 2.119 fyr i havene omkring Danmark, Færøerne og Grønland. De fordeler sig med 1.889 placeret i farvandet omkring Danmark samt 84 på Færøerne og 146 på Grønland.
Der er i dag stor variation i fyrenes udformning. Fyrene omfatter alt fra en fyrpæl i Limfjorden med lanterne i en halv meters højde til en 8 meter høj gittermast med rødt bælte placeret 445 meter over havet ved Færøerne. Blandt de mere eksotiske fyr er et fyr indbygget i et hus med farvede vinduer.
Fyrlisten 2013 er offentliggjort i 35. udgave og afløser 2011-udgaven. Der fremgår en række nye fyr af listen bla.
Danmarks hidtil største havmøllepark Anholt Vindmøllepark sydøst for Anholt blev indviet den 3. september 2013. Havmølleparken er afmærket med 19 fyr (fyrliste nr. 1835 A-S) og transformerplatformen er afmærket med to fyr (fyrliste nr. 1855 A og 1855 B).
Den nye fyrliste kan hentes her