Rambøll Management Consulting anslår i en samfundsøkonomiske analyse, der er udarbejdet for Grønlands Hjemmestyre, at der kan tjenes omkring 600 millioner kroner på at udvide havnen.
Alt tyder på, at godsmængden vil stige væsentligt i de kommende år, når udenlandske aktører, som ventet gør deres indtog for at få del i det grønlandske råstofeventyr.
Pladsmanglen kan løses på to måder.
Enten ved at udvide havnen, så industrien kan anvende større og mere effektive skibe
eller ved at købe ekstra indchartret tonnage og dirigere større dele af godset uden om Nuuk.
De nuværende kapacitetsproblemer betyder allerede, at ekspedition af skibe, terminallogistik og opbevaring af containere er både omstændig og besværlig samt dyr. Brugerne er tvunget til at leje ekstra depotplads uden for havnen, og denne ineffektivitet resulterer i stigende fragt rater, som gør varerne dyrere for forbrugerne og derved belaster den unødigt Grønlands økonomi.
Den bæredygtige udvikling vil blive styrket, da en ny havn vil gøre det muligt at bruge større og mere miljøeffektive skibe, og den øgede rummelighed i havneområdet kan udnyttes til at skabe attraktive byudviklingsprojekter. Den kortere transporttid for containere betyder også, at man på samme tid skåner miljøet og fremtidssikrer infrastrukturen.
Den samfundsøkonomiske konsekvensvurdering fra Rambøll Management Consulting har været medvirkende til at Grønlands Selvstyre nu er positivt stemt for at udvide havnen.