For blandt andet at modvirke de voksende oversvømmelser i Limfjorden.
Dette kunne man forleden læse i en kronik på hjemmesiden Ingeniøren, hvor forfatterne Jørgen Bülow Beck fra Havnecon Consulting A/S og Torben Larsen, professor ved Aalborg Universitet afd. for Byggeri og Anlæg, slår til lyd for en fuldstændig lukning mod vest, i stedet for som foreslået af Kystdirektoratet, en indsnævring af Thyborøn Kanal.
Kystdirektoratets forslag er umiddelbart en både logisk og en fornuftig løsning, når man skal vurdere risikoniveauet frem til år 2060. Det er også den mest økonomiske løsning for staten i anlægs-økonomisk forstand, når man ser på den direkte udgift, som staten direkte dækker ind via Finansloven.
De samlede udgifter frem til 2060 er opgjort til 2,2 milliarder kroner.
Begge forslagsstillere betragter Kystdirektoratets forslag som en minimumsløsning på problemet, og de anbefaler at man går et skridt videre og vælger det alternative forslag, nemlig at lukke kanalen helt. Forslaget er en dæmning der skærmer for fremtidige stormfloder, men således kanalen fortsat er åben for vandudskiftning og skibstrafik. Forslaget er omkring 1 mia. dyrere for staten, men vil gavne økonomierne langs Limfjordens byer, kyster og opland betydeligt.
Fordelene ved en lukning af Thyborøn kanal med sluser.
1. Løsningen er langtidssikret i mere end 100 år. Kommunerne omkring Limfjorden kan planlægge og disponere uden usikkerhed for kommune- og lokalplaners fremtid. Private bygherrer og investorer kan disponere uden forbehold i udviklings- og byggeprojekter. Arealer der i dag er usikre i relation til bebyggelse eller dyrkning vil opnå markant værdiforøgelse.
2. Limfjordens vandskifte kan aktivt forbedres ved styring af gennemstrømningsslusen, hvilket enten kan give et bedre vandmiljø eller kan omregnes til, at kravene til kvælstoffjernelse for udledningerne fra landbruget til fjorden kan reduceres. Det er en politisk beslutning hvad der vælges.
3. Den forøgede gennemstrømning forbedrer betingelserne for fiskeri og for opdræt og skrabning af muslinger og østers.
4. Det vil være muligt at undgå de ofte forekommende længere perioder med lavvande i de tidlige forårsmåneder, som vanskeliggør besejlingen af havnene i den vestlige Limfjord. En af kommunerne ønsket uddybning af sejlrenderne vil kunne undgås.
5. Der opnås en vejforbindelse over kanalen til gavn for erhvervsliv og turisme.
6. Ensretningen af gennemstrømningen af fjorden vil fjerne den negative indflydelse af spildevandsudledningen fra Aalborgs to store renseanlæg. I længerevarende østenvindsperioder, som for eksempel i første del af 2013, er gennemstrømningen i fjorden vestgående, hvorved det udledte spildevand (især fosfor) fra Aalborg transporteres til den centrale del af Limfjorden vest for Løgstør.
Ovenstående tilgodeser især kommuner og virksomheder samt lodsejere og borgere på tværs af de forskellige ministeriers ansvarsområder. De store udgifter ligger hos Transportministeriet og gevinsterne kommer Miljøministeriet og Fødevareministeriet tilgode. Hvorfor beslutningsprocessen er langt mere kompliceret, end hvis det havde handlet om en motorvej.
Forslagsstillenderne er da også klar over, at der desværre ikke sker noget før efter en katastrofe er indtruffen og en lukning således førtst vil være en realistisk mulighed efter en større oversvømmelse.
Eksempler på hvor galt det kan gå, inden anlægsarbejder af denne karakter går i gang er mange, for blot at nævne nogle stykker:
Digerne på Lolland-Falster ved stormfloden i 1872 her døde 80 personer, Zuidersødæmningen i Holland hvor stormfloden i 1916 tog 20 personer og stormfloden i Hamborg 1962 talte 340 døde, ligeledes var oversvømmelsen af det fremskudte dige ved Højer i 1976, hvor stormfloden heldigvis ikke kostede nogen menneskeliv, men hvor Tønder måtte evakueres.
Et projekt for en reguleret lukning af Thyborøn Kanal, der er miljømæssigt forsvarligt, foreslås gennemarbejdet med Kystdirektoratets forslag om en halv lukning, således detailundersøgelser og modelberegninger kan ligge klar når de politiske forhold er til en egentlig vedtagelse. Noget som forslagsstillerne skønner vil kunne ske inden for de nærmeste årtier. Der er ikke mindre end 28 kommuner rundt fjorden og hele 3 ministerier indblandet, så nedsættelsen af et fælles kommissorium af Folketinget, kan muligvis blive den eneste farbare vej til en endelig løsning, som man i sin tid gjorde omkring Ringkøbing Fjord, med slusestyring i Hvide Sande og Naturgenopretning i Skjern Å.
Både direktør Jørgen Bülow Beck samt professor Torben Larsen, understreger at forslaget ikke skal ses som et udtryk for at de sidste 150 års kanal politik, har været forfejlet, men at de samfundsmæssige forudsætninger har ændret sig så meget, at Thyborøn kanal problematikken nu skal ses i et helt andet lys.