I fremtiden vil man kunne dyrke alger, som kan spise og leve af blandt andet olieudslip i havet. Dermed har man fundet en og en samtidig stærkt savnet, stor proteinkilde til de kommende generationers fødevareproduktion samt en ligeså vigtig miljøregulerende og rensende alge til havene.
Det er ellers dystre udsigter for verdens befolkning, der både kan se frem til fødevaremangel og større forurening af vores fælles klode. En befolkning der frem mod 2050 vil vokse med ikke mindre end 70 procent og det vel og mærke noget der vil ske på de samme antal kvadratmeter, som vi kender i dag. Produktionsarealet er i forvejen under voldsomt pres, så eneste mulige løsning, vil være at kigge ud over havet, som udgør to tredjedele af jordens overflade.
Her ligger en stor og uudnyttet resurse, som i dag kun levere ca. 5 procent af verdens madproduktion og det er ovenikøbet overvejende mest fisk, selv om havene er fulde af andet og mange andre organismer.
Fra Norges teknisk-videnskabelige universitet i Trondheim, fortæller professor i biologi Atle Bones, at størstedelen af biomassen i havet er alger og produktionen af disse kan mange-dobles og dermed aflaste nogle af de landbrugskrævende afgrøder. Disse kan med et lige så godt resultat dyrkes i havet, og dermed være det vigtige tilskud til dyrefoder og tangproduktion, som landbruget tidligere leverede. Dette skulle også gerne frigøre mere plads til produktion af fødevare til mennesker på landbrugsarealerne.
Der foretages i øjeblikket mange tangprojekter langs den norske kyst, og da tang indeholder karbohydrater og proteiner, kan den også bruges til at fremstille bioetanol med. En bioetanol der kan gå ind og erstatte andre råvare i fiskefodret, hvor der i dag bruges fisk og plantefrø fra soya og raps i fiskefodret.
Det har vist sig at produktion af tang, rundt om eksisterende havdambrug, har en miljøgavnlig effekt på havet omkring dambrugene. De fjerner simpelthen næringssaltene fra vandet og samtidig vokser tangen nærmest eksplosivt af samme næringssalte, på grund af fiskenes afføring, som er ren næring for tangen omkring anlægget.
Et ekstra plus på den miljømæssige side, er at algerne binder carbondioxid (Co2) og bidrager dermed positivt til reduktionen af Co2 til atmosfæren.
Man ved endnu ikke så forfærdeligt meget om disse mikro alger, men de har uden tvivl et kæmpe potentiale. Vi kender kun en brøkdel af disse encellede alger og de giver os dermed store muligheder, men også store og uforklarlige mysterier.
Årsagen til forskerne er begyndt at interessere sig for alger, skyldes at der er anskaffet nyt værktøj, som gør det muligt at studere hele genmaterialet under et.
Norske forskere stod bag den første genmodificerede plante i Norge, helt tilbage i 1986 og har siden været aktive i arbejdet med at få en genteknologisk lov. En lov der blev vedtaget i 1993, der regulerede fremstillingen og brugen af genmodificeret organismer. Der ligger enorme muligheder indenfor genmodificering, men der findes desværre også mange faremomenter og udfordringer.