Da dommeren i Østre Landsret midt i januar svingede hammeren og slog hårdt i bordet, blev det samtidig startskuddet på en himmelflugt af vandskatten, der blandt andet for fiskeeksportvirksomheder med et højt nødvendigt vandforbrug, pludselig blev yderligere økonomisk belastet.
Helt absurd – for vandskattens himmelflugt strider direkte mod intentionerne i vandsektorloven. Som skrevet i lovbemærkningerne til vandsektorloven 2009 hvori det fremgår, »at vandselskabernes skattebetaling på lang sigt forventes at være i størrelsesorden 100 mio. kr. årligt.«
Dette tal er ifølge Danva og Danske Vandværker, for længst overskredet mange gange. Skatteministeriet har ikke kontrolleret, at den implementerede skattelovgivning / model giver det forudsatte provenu. Derfor, kan man kun opfatte dommen over vandselskabernes skattebetaling, som værende en slet skjult inddirekte skat af blandt andet vores eksporterhverv.
Fiskeindustrien hårdt ramt
Dette har da også straks medført højlydte protester over afgørelsen i Danmarks-historiens største skattesag. TripleNine i Thyborøn risikerer at få pålignet ekstra syv procent på vandskatten som følge af dommen. En skat, der efter energi- og miljøchef i TripleNine Jacob Rasmussen, nemt kan betyde en ekstra vandskat på 300.000 kroner for virksomheden der fremstiller fiskemel og fiskeolie. Miljøchefen i TripleNine fortæller videre til Food-Supply, at en skat i den størrelseorden ikke just forbedre virksomhedens eksportmuligheder, der ifølge Jacob Rasmussen foregår på et meget konkurrencepræget marked.
»Alt hvad der øger vores omkostninger, påvirker vores overlevelsesevne,« kommer det bistert fra Jacob Rasmussen, der ikke er alene med stigningerne i vandskatten.
Specielt fiskeindustrien har et stort vandforbrug og her er konkurrencen også hård, især på eksportmakederne, hvor det er marginalerne der giver indtjeningen og derfor gør fiskeindustrien sårbar overfor så uvelkomne og absurd store skattestigninger, der nu efter dommen vil blive pålignet vores eksporterhverv.
Dommen virker endnu mere absurd når man læser, at Forligskredsen bag vandsektorloven 2009 besluttede, netop for at undgå håbløs gældsætning af vandsektoren, at det som et tillæg til låntagning skulle være muligt for selskaberne at finansiere investeringer gennem opkrævning af såkaldte historiske afskrivninger over vandtaksten. Forligskredsen aftalte samtidig, at denne finansieringsmulighed skulle håndteres, så den ikke medførte en utilsigtet skattebetaling.
Velbekomme
