Flere ting blev slået fast på Brexit-høringen, som i sidste uge blev afholdt på initiativ af Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, men specielt èn fik en understregning med på vejen af den britiske ambassadør Dominic Schroeder.
»Vi vil ikke længere være medlem af EU efter marts 2019 og det at forlade EU betyder, at vi ifølge de internationale love er regne for en uafhængig kyststat, og som sådan vil vi være ansvarlige for forvaltningen af fisken i vores havområder. Det betyder, at alle beslutninger om adgang til britisk farvand bliver et spørgsmål om forhandling. Andre lande kan fiske her, men det bliver på vores betingelser,« citat slut.
Brexit risikerer på den baggrund at få store og meget vidtrækkende konsekvenser for de danske fiskere og for dansk fiskeindustri. For branchens skæbne lægges i hænderne på EU-Kommissionen, der på vegne af samtlige 27 medlemsstater suverænt forhandler betingelserne hjem for et fortsat fiskeri i britisk farvand. En kommission som overvejende består af et fåtal af lande med tilsvarende fiskeinteresser som de danskes.
Pejlemærkerne er nu sat efter Brexit-høringen og problemstillingerne er ligeledes ridset kraftigt op, så håbet er nu blot, at de konkrete forhandlinger om en 2-årig overgangsordning mellem EU og UK, også omhandler fiskeriet, så et fornuftigt resultat også for Dansk Fiskeri kan nås.
Meget er på spil
Selvom høringen nåede langt rundt i krogene, med indlæg fra blandt andet Fiskeriminister Karen Ellemann samt den britiske ambassadør i Danmark og fiskeriets brancheorganisationer gav hver deres indlæg og satte samtidig ord på hvad der er på spil, og hvad parterne hver især har af ønsker til udfaldet af de kommende forhandlinger mellem EU og Storbritannien.
Men der kom ingen konkrette bud på hvorledes ønsker, behov og mål kunne nås samt indfris. Men det er indiskutabelt at meget er på spil, både mht. jobs og økonomi i specielt de vestjyske havne, der i forvejen henter en stor del af deres fisk i britisk område.
FiskerForum.dk