Det er Vestværftet og fiskeskipper Jan Mathiesen fra Hvide Sande, der i disse dage har sat deres underskrift på papiret om nybygning af en ny kombineret trawler / flyshooter med mulighed for industrifiskeri.
Egentlig var det ikke tanken at den vestjyske fisker Jan Mathiasen, skulle have bestilt ny båd lige nu, for som han forklarer til FiskerForum, »går det jo meget godt, med et pænt fiskeri og fornuftige afregninger for tiden«. Men en opmærksom revisor Jens Ole Engberg Pedersen fra Revisionsfirmaet Chr. Knudsen, havde som Jan Mathiesen´s finansielle rådgiver, regnet sig frem til en fordelagtig løsning med en nybygning, der kunne fremtidssikre fiskeriet. Forelagt denne gennemarbejdet plan og anbefaling, var Vestjysk Bank ligeledes begejstret og bakkede ideén op.
Anbefaling blev fulgt og med sin underskrift, binder Jan sig selvfølgelig kontraktligt til en ny båd, men omvendt er der også med den nuværende båd løbende ønsker om ændringer og forbedringer, der kunne gøre livet lidt lettere for skipper og besætning ombord. Den mulighed for ændringer og tænke anderledes innovativt får Jan nu glæden og muligheden for de næste mange år. Her vil den vestjyske fisker på nærmeste hold og i tæt samarbejde med Vestværftet minutiøst gennemgå hele setuppet og løbende være med på sidelinjen, lige fra aptering, udrustning og rigning af RI 433 »Emmalie«, når det lander fra det polske værft.
Ønskesedlen fra Jan Mathiasen er lang og allerede nu ligger der nogle ting fast, som Hvide Sande skipperen gerne ser i sin nye båd, der er planlagt til levering i foråret 2020.
Fartøjet bliver på 28 meter i længden og 8 meter i bredden, hvilket giver en kapacitet, næsten dobbelt så stor som den er i dag. Hvilket omregnet betyder, at der i den nye trawler kan lastes 1200 kasser mod 600 kasser idag. BT bliver på 290 tons mod 234 tons nu. Endvidere udstyres båden med en ABC diesel motor, som er valgt udfra en driftøkonomisk betragtning. Den er i følge Jan en både slidstærk, robust samt meget holdbar motor. Den vestjyske skipper får med fremdriftmotoren ligeledes en anden gearing samt større dyse og propel, så trækkraften øges, trods det brændstofbesparende motorsystem der samtidig reducerer de miljøskadelige udledninger.
Fangstens kvalitet
Kvaliteten af de fisk der landes, er direkte aflæseligt på afregningen, så ét af Jan Mathiesens vigtigste og største mål, er en fornuftig køling af fisken. Så når den landes ombord hurtigt, nemt og uproblematisk, kan køles lynhurtigt ned. Denne køleløsning omfatter noget forholdsvis nyt med køl i dørken, nede i cementen, så temperaturen hurtigere kan nå ned, uden at fisken får frostskader og tø-mærker.
Endvidere har Jan Mathiasen fokus på besætningens ve og vel, komforten ombord og specielt at hver besætningsmedlem har egen kahyt, så fartøjet bliver udstyret med 6 enkeltmandskahytter, med tilsvarende større og bedre forhold for besætningen. Det er i følge Jan vigtigt, at sikkerhed og komfort er tip-top i orden ombord, så arbejdspladsen appelerer til endnu flere unge, der gerne i årene fremover skal ind i fiskerierhvervet. Betryggende for dem, når arbejdspladsen ombord, er fornuftigt indrettet og sikkerhedsmæssigt forsvarlig.
Netop forholdene ombord er vigtige, hvilket da også afspejler sig i, at flere af folkene ombord, har haft mange års ansættelse. Fornuftig afregning og en arbejdstid, hvor der skiftes med en uge ude og en uge i land, bekommer de fleste vel.
FiskerForum vil følge slagets gang de kommende år og løbende informere ud om udviklingen, til leveringen i foråret 2020.
FiskerForum.dk