Det er den norske fiskeriminister Per Sandberg, der for nyligt har givet dispensation til en lokal fiskeriindustri fra Vesterålen, til også at ejer og drive et fiskefartøj med kvoter.
Det har fået både fagforeninger samt enkelte kommuner op af stolen, for de mener beslutningen fra Per Sandberg rykker grundlæggende ved noget som har været helligt og beskyttet i Norsk Fiskeripolitik i årtier.
Specielt det Norske Fiskesalgslags Samarbejdsråd, er absolut ikke tilfredse med at der rykkes ved en af grundpillerne i norsk fiskeripolitik. For dispensationen åbner i følge direktøren Sveinung Flem fra Samarbejdsrådet, ved at åbne op for ejerskabet af fartøjer og kvoter, principielt åbner for noget der både svækker fiskerne men også den norske nationalstats interesser. Ved at pille ved den norske »Deltagerlov«, rører man også ved sikkerheden for en retfærdig konkurrence om råstof og den retfærdige fordeling af dette. En »Deltagerlov« der sikre at norske fiske forbliver på norske hænder. Sveinung Flem påpeger, at åbner man juridisk for selskaber kan komme ind på linje med aktive fiskere, risikerer man også at åbne op for at udenlandske kapitalinteresser kan komme ind og kontrollerer den norske fisk og det er der vist ingen der ønsker sig, fortsætter direktøren sin argumentation mod Sandbergs despensation til Fiskeindustrien Gunnar Klo AS.
Når der rokkes ved denne lov, rokkes der i følge Sveinung Flem også ved noget grundbefæste i norsk fiskeripolitik. Hidtil har fiskene været en fællesskabets ressource, ved at den som ejer et fiskefartøj også selv skal være aktiv fisker. Dette lovfundament sikre også at værdierne forbliver på norske fiskehænder, samtidig med den også sikre lige konkurrencevilkår i branchen.
Fiskeriets organisationer er stærkt misfornøjet med dispensationen, som flere mener er helt forfejlet, som blandt andet Det Norges Fiskarlag, Norges Kystfiskarlag, Nordland Fylkes Fiskarlag, Fiskebåt og Fiskarlaget Nord, der alle har advaret mod konsekvenserne af at åbne op for at selskabsejet firmaer på denne måde kan ejer fartøjer og kvoter.
Ligeledes tordner nu også den Nordnorske kommune Tana ved den fiskeripolitiske ordfører fra (AP) , som på lignende måde, sandsynliggøre det uholdbare i Fiskeriministerens dispensation på ejerforholdet af Fiskefartøjer og kvoter.
Kommunalpolitikeren Frank M. Ingilæ (Ap) vedtog i torsdags en fiskeripolitisk udtalelse, som på lignende måde anskueliggøre de fremtidige problemer. I Kommunen er fiskeriet en af de allervigtigste erhverv, som desværre har oplevet stor tilbagegang de sidste årtier. Modtagestationen i Tanafjorden har nærmest været lagt ned og der har efterfølgende været en generel pessimisme at spore rundt kommunen. Det kulminerede i 2007, hvor den absolutte bund blev nået, hvilket første til ændringer i den nationale forvaltning af kongekrabber og andre ændringer som tilgodeså mindre fartøjer, bidrog til at vende udviklingen i Tana og i de fleste andre kommuner i Øst-Finmarken.
Ændringerne betød blandt andet at ungdommen begyndte at registrer sig som fiskere og startede med at investerer i nye fartøjer. Kommunen støttede op om projekterne, så godt de kunne og støtte op om den positive udvikling, der var sat igang. De anlagde nye kajanlæg og servicebygninger, samt flydebroer og bølgedæmpere og sidst, men ikke mindst blev der sat gang i veje og broer, til at smidiggøre infrakturen.
Forvaltningen af kongekrabber er yderst vigtige når det gælder rekruttering af nye fiskere og for dem med de mindre fartøjer.
Fiskerne er hårdt nok ramt i forvejen, da det norske Fiskeridirektorat allerede har været ude med en betydelig reduktion af torskekvoterne for 2018 (halvering). Hvilket sammen med Fiskeriministerens forslag, kan ricikerer at slå bunden ud af fiskernes økonomi. Derfor opfordre Tana Kommune, at der tilføres flere fisk i 2018, for denne åbne gruppe. (Kystfiskerkvote 3.000).
Du kan læse hele artiklen her (Fiskeripolitisk udtalelse fra Tana Kommune
Du kan læse og se høringsdokumenterne her
