Der er brug for et bredere syn på, hvordan der kommer god økologisk tilstand i vores fjorde og kystvande. Det mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen på baggrund af, at et panel af internationale forskere har evalueret de danske kvælstofmodeller.
Der skal bruges en mere differentieret tilgang til, hvordan vi opnår god økologisk tilstand i vores fjorde og kystvande. Der bør fremover i højere grad tages højde for de enkelte vandområders særlige udfordringer. Der kan nemlig være forskel på betydningen af forskellige presfaktorer i de enkelte vandområder, og et komplekst samspil hen over året betyder, at vi ikke alene kan fokusere på den årlige mængde af kvælstof, der udledes til vandmiljøet.
Det mener miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen på baggrund af en evaluering af de danske kvælstofmodeller, som et panel af internationale forskere har lavet som en følge af Fødevare- og landbrugspakken.
Forskerne konkluderer overordnet, at kvælstof er en udfordring for det danske vandmiljø, og at det samlede tal for, hvor stor en kvælstofreduktion, der er behov for, hviler på et solidt videnskabeligt grundlag. Panelet mener også, at Danmark rent fagligt er ledende på området i Europa.
Men samtidig peger evalueringen på væsentlige svagheder i det faglige grundlag, som de danske vandplaner er baseret på.
»Forskerne peger på, at vi ikke i tilstrækkelig grad har taget højde for de særlige forhold, der kan gøre sig gældende i de enkelte vandområder. Der bør fx forskes mere i behovet for yderligere reduktion af fosfor og en sæsonbaseret regulering af kvælstofudledningerne. Såfremt vi på den baggrund vurderer, at en yderligere reduktion af fosforudledninger og en sæsonbaseret kvælstofregulering kan sikre, at konkrete fjorde og kystvande kan komme i god økologisk tilstand, vil vi selvfølgelig om muligt iværksætte sådanne nye initiativer,« siger Esben Lunde Larsen.
Ekspertpanelets konklusioner viser, at det var helt rigtigt at få nye øjne på vores faglige grundlag, og jeg mener, at det giver anledning til et retningsskifte, så vi får bredt vores syn ud på, hvad der er årsag og virkning i de enkelte vandområder. For mig er det vigtigt, at ingen landmænd bliver stillet over for reduktionskrav, som ikke er fuldt ud velbegrundet rent fagligt, siger Esben Lunde Larsen.
Konsekvensen af, at der ikke er taget højde for særlige lokale forhold, betyder ifølge forskerne også, at det hidtil beregnede indsatsbehov for kvælstofudledningen ikke nødvendigvis alle steder er tilpasset det enkelte vandområde.
»Konklusionerne får selvsagt stor betydning for forberedelsen af de næste vandområdeplaner, der skal vedtages ved udgangen af 2021. I Miljø- og Fødevareministeriet er vi allerede i færd med at videreudvikle det faglige grundlag for vandområdeplanerne, og der er også allerede sat forskningsprojekter i gang på nogle af de områder, som panelet har sat fokus på. Resultaterne heraf vil komme til at spille ind i arbejdet med forberedelsen af de næste vandområdeplaner. Vi vil i den kommende tid se meget nærmere på anbefalingerne, og jeg vil gerne takke forskerne for et solidt stykke arbejde,« siger Esben Lunde Larsen.
»Regeringen og partierne bag Fødevare- og landbrugspakken besluttede at få efterset hele dette område, fordi vi vil have et bedre grundlag. Det er vi blevet bekræftet i behovet for, hvorfor det er tid til et retningsskifte,« siger Esben Lunde Larsen.
Kommissionen skal senest den 22. december 2019 tage vandrammedirektivet op til fornyet overvejelse. Danmark har blandt andet på den baggrund indledt en dialog med EU-Kommissionen og øvrige medlemslande om mulige justeringer af vandrammedirektivet.
Læs evalueringsrapporten her (engelsk)
