Norske forskere ved SINTEF og NTNU vil nu gøre opdrætsanlæggene mindre afhængige af vejret, blandt andet ved at øge den ubemandede overvågning.
En overvågning helt uden menneskelig indgriben, som blandt andet illustreres med, at et fartøj arbejder under vand og en drone klare paragrafferne fra luften, samtidig med det hele styres og overvåges fra land.
Løsningerne med ubemandede stationer og havdambrug, virker på nogle farmere som ren »science fiction« med et strøg af »star wars« over det. Men de fleste erkender dog, at der er et behov for denne type havdambrug i fremtiden, forklarer Per Rundtop fra SINTEF Ocean i Trondheim. Det er én af forskerne ved SINTEF og NTNU, som arbejder med projektet Artifex, der udvikler robotteknologi for akvakultur branchen. De vil på sigt erstatte meget af det arbejde som personer arbejder med i dag, med robotter. En projektidé, som slet og ret i fremtiden, vil kunne klare de opgaver som idag klares af personalet ude på havdambrugene.
Behovet er der og én af grundene til man overvejer robotteknologien, er at der færdes folk på havdambrugene, selvom de er ramt af ekstremt vejr, som kraftig til hård vind med høje bølger til følge. Her kan det være en kamp, blot at holde sig fast i dambrugene.
Opgaverne der i dag løses af mennesker på havdambrugene, spænder lige fra overvågning af fiskevelfærd og til inspektionsopgaver med optælling af lus og kontrolbesøg. Hele projektet opstod tilbage i 2016, hvor det er en videreførsel af tidligere tiders projekter, knyttet til brugen af flyvende droner og ROV´er (Remotely Operated Veichle)
Projektet Artifex indbefatter én ubemandet båd, som skal tage ROVeren og Dronen med ud til anlægget på havet, og derefter agerer som landingsbane eller platform for både dronen og ROVeren. Hvor det er meningen at ROV´eren skal arbejde under vand og Dronen arbejde i luften.
Der arbejdes nu med finpudsning af detaljerne, hvor den største udfordring ligger i en sikker søsætning af ROV´eren samt en lige så sikker indhentning af dronen fra luften, forklarer Runtop om projektets forløb. Et projekt der er fuldt finansieret af Norges Forskningsråd og Fiskebranchen. Projektet løber rundt med 18 millioner kroner.
