Gråsælen, med de store runde og meget tillidsvækkende øjne, skal man dog ikke lade sig narre af, for bag dette »nuttede« ydre, findes én af Danmarks farligste og mest grådige rovdyr. Med et gab fyldt med sylespidse tænder og en jægers dræberinstinkt, er denne lynhurtige fiskespisende gråsæl i fremgang overalt langs de danske kyster.
Den noget mindre gråsæl, syntes at have fundet sit naturlige leje for udbredelse, hvorimod gråsælen fortsat yngler flere og flere steder. Hvilket vækker bekymring, specielt hos fiskerne, der kæmper en daglig kamp med disse grådige pattedyr, der flænser fiskernes redskaber og spiser deres fangster
Antallet af gråsæler i Vadehavet er rekordhøjt
Seniorforsker Jonas Teilmann fra Institut for Bioscience på Aarhus Universitet har deltaget i den seneste optælling af gråsæler. Der blev optalt 5445 voksne gråsæler i Vadehavet i 2017, for den hollandske, tyske og den danske del, svarende til en stigning på godt 10 procent fra året før. I den danske del var stigningen dog størst, med næsten 50 procent. Optælling i andre dele af de indre farvande vokser bestanden også. En bekymrende udvikling, da der for blot små 10 til 15 år siden, ingen gråsæler fandtes her.
Gråsælerne går ikke af vejen for andre sæler
Jonas Teilmann fortæller også til TV2 Nyhederne, at der er flere eksempler på, at gråsæler har slået spættede sæler ihjel og spist dem. Gråsælerne er jo større og noget mere aggressive end de spættede sæler. Nogle af gråsælerne har endda specialiseret sig i jagten på spættede sæler og faktisk også marsvin og endda på gråsælunger. De tager lidt af hvert, når sulten melder sig.
Bestanden af gråsæler breder sig til flere farvande
Udbredelsen er nu også nået til Limfjorden og selv ved Bornholm og Christiansø har man observeret flere og flere gråsælerne, til kystfiskernes store ærgrelse og fortrydelse. For de optil 300 kilo tunge rovdyr, flænser og ødelægger redskaber og fangsterne. Hver sæl spiser mindst fem kilo fisk om dagen.
Samtidig er det blevet en endnu større trussel mod mange danskeres drøm om kystfanget fisk på spisebordet. En vision som deles af mange grønne organisationer og politikere, der også ønsker sig flere mindre danske kuttere, som dagligt forsyner danskerne med bæredygtigt og kystnært fanget friske fisk. Noget der er blevet en illusion, da sælerne hurtigt flænser fiskene og æder de dele af fisken de bedst kan lide, inden de når land og forbrugerne.
Utilstrækkelige tiltag omkring regulering af gråsæler
I maj 2016 gav daværende miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) dispensation til, at særligt uddannede jægere og fiskere kunne skyde 40 af de ellers fredede sæler. Noget der er endt i ingenting, da der i den forgangne periode, ikke er skudt en eneste sæl.
Der skal helt anderledes hårdhændede metoder i brug, som Danmarks Fiskeriforening ser det. Der er ifølge fiskernes egen organisation kun én løsning og det er at udrydde dem, konkluderer biolog Henrik Lund i en kommentar til TV2 Nyhederne, om gråsælernes større og større udbredelse.