Trods teknologiske fremskridt både på fartøjerne og indtoget af topmoderne elektronik i styrhuset, er mænd med jernvilje samt psysisk og fysisk råstyrke stadigvæk ét af de vigtigste elementer i redningsarbejdet.
»Foreningen af Danske Redningsmænd« fejrer i juli måned i år 100 året for foreningens stiftelse og udgiver i den anledning et jubilæumskrift. Et skrift der ikke kun kronologisk gengiver foreningens virke de sidste 100 år, men som også afbilleder Kystredningstjenestens dagligdag samt foreningens arbejde. Som i de forløbne 100 år, har redningsarbejdet været underlagt forskellige instanser, fra indenrigsministeriet over landbrugsministeriet til marineministeriet og nu forsvarsministeriet. Ligeledes har redningsvæsenet også ændret navn herover årene, fra redningsvæsenet og Redningsstationerne til Kystredningstjenesten og Kystredningsstationer ligesom ansvarsområdet organisatiorisk har ligget forskellige steder henover årene også. Kystredningstjenesten har således levet et lidt omtumlet liv og det er ikke blevet mere overskueligt i dag, hvor Kystredningstjenesten ledes af 1. eskadre i forsvaret med løn- og personaleforhold under forsvarsministeriets personelstyrelse. Anskaffelser og vedligeholdelse af udstyr, både og materiel varetages af FMI (Forsvarsministeriets materiel- og indkøbsstyrelse) og selve redningsstationen hører under FES (Forsvarsministeriets ejendomsstyrelse). Alt det regnskabsmæssige styres af FRS (Forsvarsministeriets regnskabsstyrelse). Et bureaukratisk og ugennemsigtigt papirvælde, hvor tingene burde kunne være gjort enklere og lettere forståligt. Redningsfolk er under disse omlægninger, blevet passet ind i et hierarkisk system, hvor selv frivillige redningsfolk, ikke længere opfattes som sådan, men bare er ansatte. Enten som fastansatte eller rådighedsansatte. Men redningsfolk er ikke bare ansatte og det er en meget vigtig pointe, at redningsfolk ser sig selv som frivillige. Netop dette er en grundlæggende forudsætning for at sætte livet på spil på den måde, som redningsfolkene nu engang gør. Denne forudsætning for dette farefulde erhverv, syntes man at have glemt i de besluttende organer, hvor man i stedet mere ser sig selv som arbejdsgiver og redningsfolkene som almindeligt ansatte. Foreningen arbejder fortsat for frivilligheds princippet, som et bærende element i redningsvæsenets sjæl. Ligesom det også er magtpåliggende, at det forsat er redningsmændene selv der vælger nye redningsfolk til erstatning for dem der holder op. En yderst vigtig detalje, da redningsmændene skal kunne samarbejde under helt ekstreme vilkår og derfor skal kunne stole 100 procent på hinanden. Som Formand og Rådgivende Redningsmand for »Foreningen af Danske Redningsmænd« Jens Slot, har da også denne kommentar til jubilæumsbogen og indholdet. Tjenesten har som sin eneste kerneopgave at udføre søredning. Al uddannelse og materiel er udviklet med det ene formål: at sikre et søredningsberedskab under alle vejrforhold året rundt. Redningsopgaver til søs i Danmark ledes og koordineres af JRCC i Karup, fortæller Jens Slot, der ligeledes er bådmand ved Thyborøn Redningsstation, at det samlede beredskab udgøres af en række aktører ud over Kystredningstjenesten. Det er Flyvevåbnet, Falck/lokale beredskaber, inspektionsfartøjer, Marinehjemmeværnet, TRYG, Dansk Søredningsselskab m.fl. Eftersøgnings- og redningstjenesten kaldes også Search and Rescue (SAR) og Kystredningstjenesten er den eneste enhed, der er specialiseret til opgaven. Materiellet er ligesom Flyvevåbnets redningshelikoptere det eneste, der permanent indgår i beredskabet. Kystredningstjenesten koncentrerer sin indsats, hvor behovet for tjenestens materiel er størst. Det vil sige i hårdt vejr og under forhold, hvor de andre elementer i sørednings-beredskabet ikke er egnede. Jens Slot henviser til at Kystredningstjenesten, hvert år deltager i ca. 400 redningsaktioner, samt i nationalt så vel som internationalt arbejde og øvelser omkring kystredning. Hver station har i gennemsnit 10 mand, hvilket ialt giver over 200 redningsfolk (1/4 fastansate og 3/4 rådighedsansatte) heraf er ca. en tredjedels fiskere eller ansatte fra virksomheder med tilknytning til havet eller havnen. En anden tredjedel kommer fra de håndværksmæssige fag og resten fra andre erhverv. Den jyske redningsmand fra Thyborøn, glæder sig til at skriftet udkommer og håber at det vil blive læst fra ende til anden. For kun på den måde, får man et fornuftigt og mere samlet billede af Kystredningstjenesten i dag og foreningens virke. Fås i bogform, hvor det også er muligt at gå på opdagelse i.
