Det færøske landstyres planer om at få al udenlandsk kapital ud af fiskeriet, har lidt et alvorligt bagslag. Den nuværende frihandelsaftale imellem Færøerne og Island garanterer nemlig fortsat islandsk kapital ejerskab i fiskeriet.
Traktaten – samt den færøske lovgivning om erhvervsfiskeri – foreskriver nemlig, at islandske interessenter vil kunne fortsætte deres ejerskab – selv efter, at den nye færøske fiskeripolitik er trådt i kraft. Disse regler siger, at islandske interessenter kan eje op til 33 procent af fiskerirelaterede virksomheder.
Traktaten imellem Island og Færøerne – kaldet Hoyvíkssáttmálin (Hoyvíkstraktaten, red), blev underskrevet tilbage i 2005, og er den mest omfattende handelsaftale, som Færøerne har med en anden nation. Traktaten gør nemlig Island og Færøerne til én, fælles økonomisk zone, hvor kapital, varer, arbejdskraft og tjenester kan flyttes frit.
Udhuler lovgivning
Dermed er en kommende lovgivning om at få al udenlandsk kapital ud af fiskerierhvervet udhulet allerede inden den er trådt i kraft. Flere færøske oppositionspolitikere har påpeget, at traktaten gør det muligt for islandske stråmænd at være medejere af færøske fiskerivirksomheder, mens de reelle ejere kommer fra andre lande.
Loven om ny færøsk fiskeripolitik skulle efter planen til 2. behandling i Lagtinget 5. Juli, og her skulle fiskeriminister Høgni Hoydal redegøre for, hvordan Landstyret ville forholde sig til de nyopståede udfordringer. Men lagtingets formand – Páll á Reynatúgvu – valgte i stedet at sende parlamentet på sommerferie: »Jeg har vurderet, at presset på systemet bliver for stort, og at en så stor sag som den nye fiskeripolitik er, ikke ville få den behandling, som den fortjener«.
Dermed vil 2. behandling af den færøske fiskeripolitik først finde sted, efter at parlamentarikerne kommer hjem fra sommerferie i slutningen af juli.
Den nye, færøske fiskeripolitik skal efter de nuværende planer træde i kraft ved nytår.
