Fiskeriets Arbejdsmiljøråd har netop udsendt deres årsberetning for 2016, hvor året i resumé er gennemgået.
Bestyrelsen har i årets løb fået to nye medlemmer, Partsfiskerrepræsentant Per Andersen, som er faglig medarbejder i 3F Thy-Mors afdelingen afløste partsfiskerrepræsentant Mette Niss fra 3F Skagerrak og på arbejdsgiversiden blev Gustav Øglend, Formand for Pelagisk Fiskeriforening, sidst på året afløst af formand for Thyborøn Havns Fiskeriforening Kurt Madsen.
Arbejdet med at sikre et sikkert arbejdsmiljø for fiskerne, har i år været præget af en række projekter;
- udvikling af løfteudstyr til håndtering af kasser i lasten
- udarbejdelse af lærlingeguide
- udbygning af mulighederne i rådets Safety Management System
- Udvikling og test af krabbeknusere
- førsyn af F og E skibe
- indflagninger
- ombygninger
- nybygninger
- rådgivning i forbindelse med valg af sikkerhedsudstyr
- indarbejdelse af øvelser og sikkerhedsprocedurer og andet hvor der har været trukket på rådgivning fra rådets konsulenter.
Desværre har erhvervet ikke kunne afslutte 2016 som 2015 uden omkomne i fiskeriet. I slutningen af året var der et overbordfald, som resulterede i, at en ung fisker omkom i Øresund.
Ligeledes har der på negativsiden været en lille stigning i det samlede antal anmeldte ulykker, men omvenddt er det glædeligt, at antallet af alvorlige ulykker i 2016 næsten er halveret.
På positiv siden har Fiskeriets Arbejdsmiljøråd fået anerkendelse i forbindelse med et Fælles Nordisk projekt, v/Center for Maritim Sundhed og Samfund på Syddansk Universitet.
Hele årsberetningen fra Fiskeriets Arbejdsmiljøråd kan læses her