Den stadigt stigende plastikforurening i Arktis bekymrer rigtigt mange nu, for mængden af plastemballage i havet er langt højere end forskerne og miljøfolk havde forventet.
Tyske forskere fandt i en undersøgelse tilbage i 2014 på bunden af det Arktiske Hav, 6.566 plastik-objekter pr. kvadratkilometer, hvilket svarer til en eksplosiv stigning på næsten 50 procent i forhold til forskernes første undersøgelse tilbage i 2002.
Mere forskrækket er man over at finde plastaffald på dybder ned til 2500 meter. En koncentration af plastik der er lige så omfattende og stor, som i havområdet ud for Portugals hovedstad Lissabon. Her bor der blot endnu flere mennesker end ved Fram Strædet mellem Grønland og Svalbard, hvor de tyske forskere fra Alfred Wegener Instituttet i Tyskland, i en årerække har undersøgt og affotograferet havbunden for plastik.
Nyligt offentliggjorte tal anslår mængden af plastaffald, der hvert år ender i verdenshavene, til mindst 8 millioner tons. Hvilket svarer til en skraldebil med plastaffald, hvert minut læsser indholdet i havet.
Udviklingen bekymre både for miljøet, men også helbredet
Plastikken ender i vores egne maver, for de store mængder plastaffald i havet spises af både havfugle og fisk. Plaststykker der over en årerække nedbrydes og bliver mindre og mindre, der sluttelig ender som mikroplast og som i fødekæden til sidst ender på vores eget middagsbord.
Løsninger på problemet lader vente på sig, men WEF (World Economic Forum) har været ude med en prognose, der vurderer at der om 20 år, bliver produceret dobbelt så meget plast som de godt 300 millioner tons, der blev fremstillet i 2014, så medmindre man snart tager skeen over i den anden hånd, så skal politikerne til at tage dette problem langt meget mere alvorligt, end det sker i dag.