Af redaktionen FiskerForum.dk
Ny dansk klimaforskning viser, at den atlantiske havcirkulation AMOC kan blive kraftigt svækket af global opvarmning uden nødvendigvis at nå et uopretteligt vendepunkt. Hvis temperaturen senere falder, kan havstrømmene genvinde deres styrke. Resultatet giver et mere nuanceret billede af fremtidens Nordatlanten, men forskerne understreger, at konklusionen foreløbig bygger på én klimamodel.
I årevis har advarslerne om et muligt kollaps af havstrømmene i Atlanterhavet fyldt i klimadebatten. Et sammenbrud af den store havcirkulation AMOC (Atlantic Meridional Overturning Circulation) – Men nu viser nye beregninger fra Danmarks Meteorologiske Institut (DMI), at udviklingen ikke nødvendigvis er så endegyldig, som frygten for et såkaldt »tipping point« kan give indtryk af.
I et nyt studie, offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Science Advances, har forskere undersøgt, hvad der sker med AMOC, hvis den globale temperatur først stiger kraftigt og derefter falder igen. Resultatet er bemærkelsesværdigt.
Selv ved meget store temperaturstigninger bliver havcirkulationen i modellen ikke fanget i et selvforstærkende og uopretteligt sammenbrud. Den bliver svagere, men genvinder styrke, når opvarmningen vendes.
Selv ved ti graders opvarmning fandt forskerne ikke et uopretteligt vendepunkt
Studiet er gennemført af klimaforsker Chuncheng Guo fra DMI’s Nationale Center for Klimaforskning og hans kolleger.
Forskerne har anvendt klimamodellen EC-Earth3 til at undersøge havcirkulationens reaktion på stigende temperaturer, herunder effekten af smeltevand fra Grønlands indlandsis.
»AMOC bliver ofte i medierne omtalt i sort-hvidt: Enten kollapser systemet af havstrømme, eller også fortsætter det næsten uberørt af global opvarmning. Vores studie viser, at billedet er mere nuanceret.«
»I vores model ser vi ikke et tipping point, selvom vi tester op til 10 graders global opvarmning. AMOC bliver gradvist mere svag, men vi finder, at den også straks genvinder styrken, hvis opvarmningen vendes,« siger Chuncheng Guo, klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning på DMI og førsteforfatter til studiet.
Det betyder ikke, at en temperaturstigning på ti grader er sandsynlig eller ufarlig. De ekstreme scenarier er anvendt for at undersøge, hvordan havcirkulationen reagerer under meget store klimatiske ændringer.
Havstrømmen svækkes markant – men stopper ikke nødvendigvis
AMOC, der står for Atlantic Meridional Overturning Circulation, er et omfattende system af havstrømme, som transporterer varme og vandmasser gennem Atlanterhavet. Varmt og saltholdigt overfladevand bevæger sig nordpå, hvor det afkøles. Når vandet bliver tilstrækkeligt tungt, synker det ned og vender tilbage mod syd som dybhavsstrømme. Denne cirkulation er med til at forme klimaet i Nordatlanten og Nordeuropa.
Når klimaet bliver varmere, påvirkes processen. Havvandet opvarmes, og øget nedbør samt smeltevand fra Grønland gør overfladevandet mindre salt og dermed lettere.
DMI med opsigtsvækkende nyt: Havstrømme i Atlanterhavet kan genvinde deres styrke
Nye modelberegninger fra DMI viser, at AMOC – det store system af havstrømme i Atlanterhavet – kan blive markant svagere i et varmere klima, men det kan genvinde sin styrke, hvis opvarmningen vendes. Det skriver DMI på baggrund af et nyt studie publiceret i tidsskriftet Science Advances.
AMOC er vigtig, da havcirkulationen flytter varme sydfra og op gennem Atlanterhavet. På den måde vil svækkelsen af AMOC særligt påvirke klimaet, nedbør og havniveauet omkring Nordatlanten og Europa. Uden AMOC ville det være meget koldere i Danmark.
Det nye studie undersøger, om AMOC risikerer at nå et ‘tipping point’, hvor havstrømmene uigenkaldeligt kollapser, eller om cirkulationen nøjes med at blive svagere og kan blive stærk igen, hvis vi formår at sænke CO2-niveauet i atmosfæren og dermed afkøle klimaet igen.
»AMOC bliver ofte i medierne omtalt i sort-hvidt: Enten kollapser systemet af havstrømme, eller også fortsætter det næsten uberørt af global opvarmning. Vores studie viser, at billedet er mere nuanceret.«
»I vores model ser vi ikke et ›tipping point‹, selvom vi tester op til 10 graders global opvarmning. AMOC bliver gradvist mere svag, men vi finder, at den også straks genvinder styrken, hvis opvarmningen vendes,« siger Chuncheng Guo, klimaforsker ved Nationalt Center for Klimaforskning på DMI og førsteforfatter til studiet.
Derfor bliver AMOC svagere i et varmere klima
AMOC fungerer ved, at varme og salt i overfladevand føres nordpå fra det subtropiske og tropiske Atlanterhav. I de subpolare og arktiske have bliver vandet nedkølet og tungere, og en del synker ned i havet. Det anses som drivkraften i AMOC. Men når klimaet bliver varmere, bliver det sværere for vandet at synke. Havets overflade bliver varmere, der falder mere nedbør, og smeltevandet fra Grønland gør havvandet mindre salt.
Varmere og mere fersk vand er lettere, og det vil have sværere ved at synke og drive havstrømmen. Det samme gør sig ikke gældende for Grønlands indlandsis, der ifølge det nye studie mister is permanent. Indlandsisen reagerer langsomt på global opvarmning, men når isen er smeltet og løbet ud i havet, kan den ikke gendannes, selvom klimaet senere bliver koldere.
»Hvis temperaturen først stiger og senere falder igen, reagerer AMOC på temperaturen her og nu. Indlandsisen husker derimod på, hvor høj temperaturen har været,« siger Chuncheng Guo.
DMI understreger, at studiet kun bygger på én model. Næste skridt er at undersøge, om andre modeller også viser, at AMOC ikke er på vej mod et ›tipping point‹.
