Hvordan vil havbunden og livet i havet reagere, når fiskeri med bundslæbende redskaber stopper? Det skal et nyt og usædvanligt omfattende forskningsprojekt ved navn PReMaH (Passive Nature Restoration of Marine Habitats) give svar på. Over de næste 12 år vil et stort tværfagligt hold af forskere følge udviklingen tæt i udvalgte danske farvande for at dokumentere effekterne af at frede områderne for bundtrawl.
I disse milde majdage er forskerne stævnet ud med DTU Aquas forskningsskib r/v Havfisken for at indsamle de afgørende forundersøgelser. De arbejder i Kattegat mellem Læsø og Anholt, ud for Grenå og i det sydlige Bælthav. Formålet er at etablere projektets såkaldte nulpunkt gennem indsamling af prøver og data, inden forbuddet overhovedet træder i kraft.
For at sikre stensikre og pålidelige resultater benytter forskerne et klassisk forsøgsdesign kaldet BACI (Before, After, Control, Impact). Det betyder, at de nøje undersøger de samme områder både før og efter lukningerne. Samtidig sammenligner de med kontrolområder, hvor trawlfiskeriet enten fortsætter, eller hvor det aldrig har fundet sted. Denne metode gør det muligt at skelne klart mellem naturlige variationer i havmiljøet og de direkte konsekvenser af trawlforbuddet.
Projektets varighed på hele 12 år er ganske usædvanligt i forskningssammenhænge, da projekter oftest kun løber i 3-5 år. Men ifølge projektleder Helle Torp Christensen fra DTU Aqua er den lange tidshorisont helt afgørende. Genopretning af økosystemer tager lang tid, og naturen bliver ikke bare rask fra den ene dag til den anden, blot fordi man stopper en påvirkning. Projektet giver derfor en unik mulighed for at måle effekter både på kort og især på lang sigt.
Fokusset for feltarbejdet er bredt. Forskere fra DTU Aqua og Københavns Universitet undersøger henholdsvis den større bundfauna og den mikroskopiske meiofauna, mens Syddansk Universitet ser på de sedimentprocesser, der er vigtige for klima og vandkvalitet. Derudover anvendes miljø-DNA (eDNA) til at afsløre skjulte arter i vandsøjlen, og lyttebøjer skal registrere udbredelsen af havpattedyr som marsvin. GEUS supplerer med at kortlægge havbundens fysiske habitater.
I sidste ende samles alle data i modeller, som skal vurdere havnaturens miljøtilstand, fødekæder og de “økosystemtjenester” (goder), vi får fra naturen. PReMaH udspringer af Fiskeriaftalen fra juli 2025, og forhåbningen er at dokumentere en forbedret biodiversitet, svarende til de positive erfaringer man har gjort sig i Sverige.
FAKTA om projekt PReMaH
- Formål: At levere solid videnskabelig dokumentation for, hvordan økosystemet ændrer sig, når områder lukkes for fiskeri med bundslæbende redskaber.
- Projektperiode: Løber fra 2025 til 2036. Der sker afrapportering af resultaterne hvert tredje år.
- Undersøgelsesområder: Kattegat, det sydlige Bælthav og havområdet ud for Grenå.
- Forsøgsdesign: BACI (Before, After, Control, Impact).
- Samarbejdspartnere: Projektet ledes af DTU Aqua i et bredt samarbejde med De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Syddansk Universitet (SDU), Københavns Universitet (KU-BIO) og Københavns Universitet (KU-IFRO).
- Finansiering: Projektet er støttet med godt 24 mio. kr. via Forskningsreserven (Grønt program for omstilling af fiskeri og akvakultur) og knytter sig til Fiskeriaftalen “En ny kurs for dansk fiskeri”.
