»Jeg kan godt forstå, at nerverne er ved at være flossede hos danske fiskere«. Sådan starter Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening, denne uges »Formanden har ordet«
For på grund af de langstrakte regeringsforhandlinger er myndighederne blevet lammet, og alting – som i forvejen bevægede sig langsomt – er nu gået helt i stå. Det er kort og godt en katastrofe og en unfair måde at behandle et erhverv på.
Et godt eksempel på, at det her er skandaløst, er, at det snart et år siden, at et flertal i Folketinget besluttede, at CO2-afgiften skulle udskydes, og at udgifter til afgiften i 2025 skulle refunderes. Lige nu er jeg bekymret for, at fiskeriaftalen når at fylde et år, før vi får vores egne penge tilbage.
At det har taget så lang tid at få på plads, rækker ud over min fantasi. Vi betalte den fulde afgift på 2,26 kroner per liter og fik 1,2 kroner tilbage via momsafregningen, sådan som aftalen om grøn skattereform foreskrev. At man ikke bare kunne betale den fulde afgift tilbage, så snart aftalen blev indgået, var underligt. Det nærmer sig det latterlige, at vi nu heller ikke kan få afgiften tilbage.
Myndighederne undskylder sig lige nu med, at der både har været folketingsvalg og nu regeringsforhandlinger. Det synes jeg er en temmelig dårlig undskyldning, når nu der, uanset hvordan man vender og drejer det, er et flertal, der har besluttet, at afgiften skal tilbageføres til fiskerne. Det er helt til grin.
Stigende brændstofpriser
Den manglende refusion af CO2-afgiften bliver endnu mere alvorlig i lyset af de høje brændstofpriser.
Når brændstofpriserne er høje, presser det fiskeriet på kapitalen. Derfor vil de penge, som staten lige nu skylder fiskerne, falde på et tørt sted. For brændstofkrisen er så alvorlig, at fartøjerne kommer til at lægge til kaj, hvis det fortsætter meget længere.
Her er det også deprimerende, at andre lande allerede har grebet ind og holdt hånden under fiskeriet ved at yde støtte til de stigende omkostninger til brændstof. Det har EU gjort muligt, fordi situationen er alvorlig. Men i Danmark er vi også her fuldstændig handlingslammede, da vi ikke har en regering.
Ål på statsministerens bord
De hårdt prøvede ålefiskere er også ramt af myndighedernes handlingslammelse. For ministeriet nåede ikke – selv om der var masser af tid – at udstede ålefiskernes licenser, inden valget blev udskrevet. Licenserne blev forsinket, fordi man ikke ved, hvordan man skal implementere de tiltag, der vedrører ålefiskeriet i fiskeriaftalen fra i sommer.
Onsdag den 1. april begyndte ålesæsonen, som i forvejen er kort. Dermed har ålefiskerne nu mistet en måned af deres sæson. Den sag er så alvorlig, at TV2 gik ind i den og lod ålefiskerne fortælle deres historie. Og TV2 fik endda ålefiskerne helt ind i Statsministeriet.
Det er helt på sin plads. For det kan ikke være rigtigt, at det er fiskerierhvervet, der skal bøde for, at ministeriet ikke kan nå at implementere sine egne aftaler. Det er urimeligt, og det koster fiskeriet dyrt.
Selvom listen af opgaver, som ministeriet skal tage sig af, i forvejen er lang, så er man nødt til at tænke på, hvordan vi kan undgå sådan et cirkus igen.
Hvis den mudrede politiske situation er en permanent tilstand, og vi derfor skal have folketingsvalg oftere, så nytter det ikke noget, at hele landet går i stå.
Derfor vil det være rettidig omhu, at embedsapparatet øver sig i at få landet til at fungere, når vi har et såkaldt forretningsministerium. For det her kan vi som erhvervsdrivende ikke være tjent med.
Formanden har ordet – Af Svend-Erik Andersen, formand for Danmarks Fiskeriforening




















