Der er ingen grund til at pakke det ind: European Commission’s Ocean Pact ligner i stigende grad en politisk plan, hvor fiskeriet må vige pladsen.
På papiret handler det om balance mellem miljø, energi og erhverv. I praksis betyder det, at fiskerne bliver klemt fra alle sider.
Havet er ved at blive omdannet til en politisk tegnet arealplan, hvor:
- havvind fylder mere
- beskyttede områder breder sig
- fiskeriet presses ud i hjørnerne
Resultatet er ikke til at tage fejl af: Der bliver ganske enkelt mindre plads at fiske på.
Samtidig strammes kontrollen. Kameraer, rapportering og dokumentation bliver hverdag, ikke som hjælp, men som endnu en byrde. For mange fiskere opleves det som mistillid sat i system.
Og mens reglerne vokser, ændrer magtbalancen sig:
Fiskeriet går fra at være en naturlig hovedbruger af havet til blot at være én interesse blandt mange – på linje med energiselskaber og industrielle projekter.
Det er her, bekymringen for alvor begynder.
For selvom der tales om bæredygtighed og langsigtede gevinster, er virkeligheden på kort sigt klar:
- færre områder
- flere begrænsninger
- større usikkerhed
Og det sker i en tid, hvor fiskeriet i forvejen er under pres.
Ocean Pact er ikke nødvendigvis et angreb på fiskeriet. Men det er heller ikke en politik, der tager udgangspunkt i det. Det er en styringsmodel for havet – hvor fiskeriet må tilpasse sig.
Spørgsmålet er bare, hvor meget der er tilbage at tilpasse sig til, når planen er fuldt rullet ud.
- Læs om European Ocean Pact. (engelsk)
- Se videoen: »What Is the European Ocean Pact? And why is it necessary«
