I debatten om havbrug og marine naturnationalparker fremstilles det ofte, som om der står én part med »særinteresser« over for en anden, der alene taler naturens sag.
Men det billede er noget forenklet.
Dansk Akvakultur (DAPO) repræsenterer et erhverv – Det er deres erklærede opgave at varetage medlemsvirksomhedernes økonomiske og driftsmæssige interesser. Det er åbent, legitimt og gennemskueligt.
Danmarks Naturfredningsforening (DN) er en medlemsorganisation – som arbejder for natur- og miljøbeskyttelse. DN har ikke kommercielle erhvervsinteresser – men organisationen har egne strukturelle og økonomiske interesser.
DN finansieres gennem medlemskontingenter, fondsmidler og offentlige projektbevillinger. Organisationen har en professionel administration med ansatte medarbejdere og en økonomi, der er afhængig af medlemsopbakning og fortsat politisk relevans. Kampagner, synlighed og markante udmeldinger er derfor ikke kun et spørgsmål om naturpolitik – det er også en del af organisationens eksistensgrundlag.
Det er et vilkår for alle større interesseorganisationer, uanset om de repræsenterer erhverv eller miljø.
Kampagner og kriseretorik
DN er kendt for stærke kampagner med tydelige budskaber. Ofte tegnes billedet af et havmiljø »på bristepunktet«, »kollaps«, »massiv belastning« eller »akut krise«.
Der er ingen tvivl om, at havmiljøet i Danmark har alvorlige udfordringer. Men i den offentlige debat kan der opstå en tendens til, at komplekse faglige problemstillinger reduceres til sort-hvide fortællinger, hvor én sektor udpeges som symbol på problemerne.
Når havbrug eksempelvis beskrives som en central presfaktor, selv om udledningerne i nationale opgørelser udgør en relativt begrænset og lille andel af den samlede kvælstofbelastning, er det et politisk valg at fokusere på netop den kilde.
Det kan være fagligt begrundet i lokale effekter – men det er også en prioritering.
Og når budskaberne skærpes, dramatiseres og kommunikeres i kampagneform, har det en mobiliserende effekt: Medlemmer aktiveres, støtte indsamles – økonomien »ruller« og organisationens synlighed styrkes.
Det er ikke ulovligt, og det er ikke unikt for DN. Men det er værd at holde for øje, at også grønne organisationer opererer i en virkelighed, hvor opmærksomhed og opbakning er afgørende.
Interessekamp – ikke moralsk opdeling
I debatten mellem erhverv og miljøorganisationer står der derfor ikke »særinteresser« på den ene side og »almenvellet« på den anden.
Der står:
- Et erhverv DAPO, der forsvarer sin produktionsform
- En miljøorganisation DN, der arbejder for strammere regulering
Politikere, der skal afveje hensyn
DN taler på vegne af naturhensyn – men også på vegne af sine medlemmer og sin organisation. Dansk Akvakultur taler på vegne af virksomheder og arbejdspladser.
Begge parter har interesser. Begge parter vælger vinkler. Begge parter prioriterer budskaber.
Det er netop derfor, at den endelige afvejning må være politisk – og ikke overlades til den mest slagkraftige kampagne.
Denne artikel tager afsæt i Altinget.dks debat mellem Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Akvakultur Grønne organisationer: Landbaseret fiskeproduktion er det oplagte alternativ til havbrug«
