Norske forskere bruger undervandskameraer og smarte bøjer til at kortlægge plankton – en nøgle til livet i havet.
Det skriver Havforskningsinstituttet.no
Dyreplankton er havets små, men uundværlige mellemled: de spiser planteplankton og bliver selv spist af fisk. I norske farvande er især raudåte (Calanus finmarchicus) – en type hoppekrebs – afgørende for mange af de fiskearter, vi fanger og spiser.
Nu har forskere taget ny teknologi i brug for bedre at forstå disse mikroskopiske dyr. Et undervandskamera, der kan dykke ned til 2000 meter, tager billeder af plankton, som derefter analyseres med kunstig intelligens. Det gør det muligt både at genkende arter og måle, hvor mange der findes i forskellige vandlag.
Fra 2023 til 2025 har forskerne kortlagt plankton i Norskehavet. Resultaterne viser tydelige mønstre: om foråret stimler plankton sammen ved overfladen, hvor de udnytter opblomstringen af planteplankton. Senere på året vandrer de ned i dybet for at gå i dvale – et naturligt kredsløb, der har enorm betydning for havets fødekæder.
Teknologien er monteret på Argo-bøjer – små, selvsejlende forskningsstationer, der driver med strømmen, dykker ned i dybet og sender data hjem via satellit. Der findes i dag over 4000 Argo-bøjer i verdenshavene, og Norge har ansvar for 30-40 af dem i sine egne farvande.
Med kombinationen af kamera, kunstig intelligens og havbøjer får forskerne en ny nøgle til at forstå balancen i havets økosystem – og dermed også grundlaget for fremtidens fiskeri.
