Problematisk lille orme-paracit giver Fødevarestyrelsen hovedpine, fiskeindustrien ondt i pengepungen og i nogen tilfælde også forbrugerne ondt i maven.
Det skriver Videnskab.dk om i en artikel med forskningsassistent Kaan Kumas fra KU og forsker samt formidler Kurt Buchmann også fra Institut for Veterinær og husdyrvidenskab på Københavns Universitet KU. Under overskriften i Videnskab »Superspreder med luffer«.. omtaler de en netop overståede undersøgelse af spættet sæl (Phoca vitulina) fra Limfjorden i Danmark.
Sælens skjulte liv – en hel verden af orme
Sæler er ikke kun charmerende havpattedyr, de er også værter for en hel zoologisk have af parasitter, og nogle af dem kan havne i menneskers maver.
En ny dansk undersøgelse fra Københavns Universitet har afsløret, at sæler spiller en langt større rolle end hidtil antaget i spredningen af parasitten Anisakis, en rundorm, der i årevis er blevet kendt som »hvalorm«. Men det navn bør måske ændres. For det viser sig nu, at også sæler danner hjem og fristed for denne potentielt sygdomsfremkaldende orm, som faktisk kan gøre mennesker syge, hvis de spiser rå eller utilstrækkeligt tilberedte fisk.
»Vi ser nu, at sæler, ligesom hvaler, giver ormen mulighed for at formere sig. Derfor bør den nok kaldes både hval- og sælorm fremover,« siger parasitolog Kurt Buchmann, en af forskerne bag studiet.
Den uvelkomne passager i fisken
Anisakis er en såkaldt zoonotisk parasit – det vil sige, at den kan smitte fra dyr til mennesker. Og den er langt fra alene.
Danske sæler bærer på en række forskellige orme:

- Phocanema (også kendt som Pseudoterranova) – den klassiske “sælorm”, som især findes i torskekød.
- Contracaecum – en rundorm, der oftest inficerer fiskens lever.
- Corynosoma – de såkaldte ”kradsere”, der med en pigget snabel borer sig ind i indvoldene på fisken.
- Diphyllobothrium – en bændelorm, som også kan overføres til mennesker.
Disse parasitter lever ikke bare stille og roligt i sælens mave, de formerer sig i stor stil. Forskerne anslår, at én enkelt spættet sæl kan sprede over to millioner Anisakis-æg hver eneste dag via afføringen.
Fra hav til menneskemave
Rejsen begynder i havet når æggene klækkes, finder de små larver hurtigt vej til smådyr som vandlopper. Når en fisk, som feks en torsk spiser dyret, ender ormen i fiskens indre. Her ligger den og venter. Hvis en sæl eller hval senere spiser fisken, kan ormen fuldende sin livscyklus.
Men hvis det er et menneske, der spiser den inficerede fisk, især i rå form som sushi eller gravad laks, kan Anisakis give store maveproblemer. Symptomerne kan være stærke mavesmerter, og ormen kan i sjældne tilfælde bore sig ind i indvoldene. Diagnosen er svær, fordi ormen ikke bliver kønsmoden i mennesket og derfor ikke udskiller æg, som kan spores i afføringen.
En ny dansk patient med sælorm
Danmark har for nyligt haft sit første kendte tilfælde, hvor en borger blev smittet med sælormen. Heldigvis findes der behandling: Ormemidler, som bruges mod feks børneorm, kan også slå Anisakis ihjel.
Ifølge Fødevarestyrelsen er der dog ingen grund til panik, bare man følger retningslinjerne for behandling af fisk:
- Frysning: Fisk til rå indtagelse bør fryses ved -20 grader i mindst 24 timer.
- Opvarmning: Kogning, stegning og varm rygning slår ormene ihjel.
- Syltning: Industriens behandling af fx sild i eddike og salt i 6-7 uger er også effektiv.
Orme som klimavidner
Forskere har også fundet orme i dåsefisk, der er op til 40 år gamle. Det giver ny indsigt i fortidens havmiljøer og parasitdynamikker – og viser, hvor længe disse organismer kan overleve under de rette forhold.
»Sildeorm«, »hvalorm« eller måske fremover »sælorm«? Navnet er ikke bare ord, det afspejler også vores forståelse af naturens kredsløb. Og med den nye viden er det tid til at opdatere vores billede af sælen: Den er ikke bare en nuttet svømmer, men derimod en nøglespiller i parasitternes cyklus i havet.




















