Greenpeace Danmark har lanceret en ny kampagne med det fiktive krydderiprodukt »PlastiSpice« som blikfang. Kampagnen sætter spot på den stigende mængde mikro- og nanoplastik i vores fødevarer og kroppe. De leverer samtidig en skarp opfordring til verdens regeringer til at vedtage en ambitiøs og bindende FN-traktat om plastikforurening, før problemet eskalerer yderligere.
Det skriver Greenpeace om i en pressemeddelelse »Når plastik bliver et krydderi i vores mad – og i vores kroppe«
Men hvor realistiske er Greenpeace’s krav? Og stemmer de overens med den faglige og politiske virkelighed?
En plastiktraktat er i støbeskeen
Til august mødes verdens lande til den femte og afsluttende forhandlingsrunde om en global plastikaftale i Genève. Formålet er at indgå en juridisk bindende traktat, der kan begrænse plastikforurening, fremme ansvarlig produktion og sikre bedre affaldshåndtering.
Greenpeace benytter lejligheden til at presse på for en traktat, der – ifølge dem – ikke må udvandes af industrielle særinteresser.
Kampagnen: En gimmick med et alvorligt budskab
»PlastiSpice« er en fiktiv krydderiblanding, som ifølge Greenpeace skal illustrere, hvordan mikroplastik er blevet en u-undgåelig del af vores liv – og nu endda potentielt findes i blod, lunger og modermælk.
Kampagneleder hos Greenpeace Lauren Bowey forklarer: »Det kan ikke være rigtigt, at vi ikke kan leve vores liv uden at indånde og indtage mikroplastik.«
Greenpeace’ krav og realiteten bag
Organisationen stiller fem hovedkrav til traktaten, herunder en reduktion af plastikproduktionen med 75 procent inden 2040 og en begrænsning af brugen af olie og gas i plastikproduktionen.
En faglig vurdering viser, at kravene generelt er videnskabeligt velbegrundede, men varierer i politisk og praktisk gennemførlighed:
- Reduktion på 75 % inden 2040: Et yderst ambitiøst mål, der kræver global politisk opbakning og strukturelle ændringer i industrien.
- Ansvar for eget affald: Bredt støttet internationalt og anset som en praktisk og nødvendig foranstaltning.
- Mindsket brug af fossile brændstoffer i plastproduktion: Faktuelt velbegrundet og klimaeffektivt, men afhænger af økonomisk omstilling.
- Styrket producentansvar: Realistisk i takt med stigende krav til store brands og detailhandlen.
- Mere regulering af produkter i kontakt med mennesker: Allerede i gang i EU og flere OECD-lande.
Eksperter mener kravene er vigtige – men implementeringen bliver vanskelig
Ifølge FN’s miljøprogram (UNEP) er plastikforurening en af de største trusler mod biodiversitet og sundhed i dette århundrede. Men UNEP lægger også vægt på, at løsningen kræver global enighed, juridiske mekanismer og økonomiske incitamenter, der forpligter både regeringer og producenter.
Et samlet billede viser, at Greenpeace’ kampagne er godt forankret i den videnskabelige forståelse af plastikforureningens konsekvenser – men kravene vil formentlig møde modstand fra industriens side, især når det gælder produktionsnedskæringer.
Greenpeace sætter med kampagnen »PlastiSpice« fokus på en reel og dokumenteret miljø- og sundhedstrussel, og organisationens krav er i vid udstrækning støttet af både forskning og internationale anbefalinger. Men den politiske realisering afhænger af modet og viljen hos verdens regeringer og det pres, som både civilsamfund og befolkninger lægger på dem.
