De fire V´er: »Varmere, Vådere og Vildere Vejr« øger tilførslen af ferskvand til havet – det gør havmiljøet surere og svækker havets evne til at neutralisere CO2´en.
Det skriver Vibeke Lund Opdal fra det norske Havforskningsinstitut i går den 14. maj 2025
Vejret den seneste vinter i Norge har været mildere og mere ustadigt end normalt med både regn og sne. Det har medført flere perioder med smeltevand, der strømmer ud i havet længe før foråret officielt begynder. Havforsker Elizabeth Jones forklarer, hvordan dette påvirker havets kemi og økosystemer langs kysten.
Ferskvand gør havet surere
Når det regner eller sneen smelter, løber ferskvandet via floder og ud i havet. En øget tilførsel af ferskvand ændrer havets saltindhold og øger surhedsgraden i kystområderne. Ferskvand optager mere CO2 end det salte havvand, samtidig med at det svækker havets naturlige evne til at neutralisere denne syre ved at reducere den såkaldte buffer-kapacitet.
»Målinger af saltindhold og pH værdien i overfladevandet viser tydelige sammenhænge mellem øget ferskvandstilførsel og nedsat havbuffer langs kysterne, hvor floderne udmunder,« forklarer Havforsker Elizabeth Jones.
Havets buffer
Havet kan holde CO2 på afstand takket være balancen mellem syrer og baser i vandet. CO2´en øger surheden, mens basiske stoffer i det salte havvand modvirker denne effekt. Når ferskvand tilføres, mindskes denne bufferkapacitet, fordi ferskvand ikke neutraliserer syren lige så effektivt som saltvand.
Samtidig er ferskvandet koldere og lægger sig øverst i vandsøjlen, hvor det kan optage endnu mere CO2, hvilket forværrer forsuringen.
Ændringer året rundt
Effekten af ferskvand er stærkest om foråret, men hyppigere ekstreme vejrforhold og ustabilt klima betyder, at ferskvands-udstrømningen til havet også øges resten af året.
Jones fortæller videre, at ferskvand nu spreder sig længere ud i fjordene og helt ud til kysterne. Vinterens gentagne perioder med sne og efterfølgende mildt vejr øger tilstrømningen af ferskvand, selv i vinter-halvåret. Vind og bølger blander ferskvandet dybere ned i vandmasserne, hvor det ellers normalt ligger øverst.
Desuden bringer vandet fra land organisk materiale og næringsstoffer som nitrat og fosfat, der kan fremme algevækst om sommeren. Når det organiske materiale nedbrydes, frigives yderligere CO2 i vandet.
Usikker fremtid for hav-livet
Et surere hav betyder dårligere forhold for kalkdannende organismer, fordi syre opløser kalken. Mange arter, som snegle, rejer, hummere og fiske-larver, har brug for kalk til at bygge deres skaller og skeletter.
»Vi ved ikke præcis, hvilke langsigtede konsekvenser forsuringen langs kysterne vil få, men vi kan se, at havets livsforhold ændrer sig,« siger Jones.
Det kan få store konsekvenser for fiskeriet, som er afhængigt af sunde og produktive økosystemer langs kyst og fjorde. Blåmuslinger, krabber og koraller er alle kalkafhængige, og fiskelarver kræver optimale vækstbetingelser for at overleve.
»Når havet bliver surere, bruger dyrene mere energi på at danne kalk, og deres skaller og skeletter bliver svagere. Nogle arter kan uddø eller blive udkonkurreret af andre, der bedre kan tåle forsuringen.«
Særligt udsatte områder i nord
De nordlige have, som Barentshavet, er særligt sårbare, fordi koldt arktisk vand optager mere CO2 end varmere havområder. Klimaændringer har også større effekt i arktiske kystområder, der påvirkes af lokale processer og menneskelig aktivitet.
Jones understreger, at menneskelige påvirkninger er størst langs kysten, hvor folk bor og arbejder. Gennem langsigtede målinger kan forskerne dokumentere, hvordan havmiljøet langs kysten ændrer sig over tid.
