Et naturprogram på DR med Frank »Bonderøven« Erichsen og professor Stiig Markager i front har udløst kritik fra flere sider – blandt dem tænketanken for de grønne erhverv, Growz, der har klaget til DR over en række fejl og skævvridninger i udsendelsen.
DR har nu svaret på kritikken af programmet på DR.dk: Giv os naturen tilbage: Rejsen mod havet – men i stedet for at imødekomme kritikken, har DR i vid udstrækning undveget konkrete spørgsmål og i nogle tilfælde henvist til data, som efter Growz’ vurdering er misvisende eller direkte irrelevante.
1. Søstjerner i iltsvind – eller blot på muslingejagt?
Et af de mere spektakulære klip i DR’s program viser søstjerner, som ifølge programmet »gisper efter luft« og kravler op på muslingeliner under et påstået iltsvind i Vejle Fjord. DR støtter op med henvisning til iltmålinger fra Bybæk-målestationen – men stationen ligger omtrent fem kilometer væk i luftlinje fra den viste muslingefarm. At konkludere iltsvind på baggrund af målinger så langt væk virker både søgt og metodisk tvivlsomt.
Hvad DR helt undlader at kommentere i sit svar, er den enkle forklaring, som Growz fremfører: Søstjerner spiser muslinger. Deres tilstedeværelse på muslingeliner er derfor biologisk naturlig – ikke nødvendigvis tegn på et »akut iltsvind«, som programmet hævder.
Her er der tale om, at DR med dramatiske billeder og manglende kontekst får almindelig naturadfærd til at ligne en miljøkatastrofe.
2. Historien om de døde hummere – fakta eller forvrængning?
Professor Stiig Markager hævder i udsendelsen, at der under iltsvindet i Kattegat i 1986 blev hevet »mange tons døde hummere« op. Men dokumentationen halter. Flere kilder, herunder Danmarks Naturfredningsforening, har omtalt fundene som værende på niveau med »en spand« døde hummere.
Growz peger desuden på, at den faktiske årsag til iltsvindet var slam fra hovedstadens kloakker – ikke landbruget. Dette nævnes hverken i udsendelsen eller i DR’s svar.
At et væsentligt historisk forhold ignoreres, og at Markagers udokumenterede udmelding får stå alene i en public service-udsendelse, vækker bekymring om redaktionel ansvarlighed.
3. Kvælstof: Talmanipulation eller videnskab?
I udsendelsen nævnes gentagne gange, at 70 % af kvælstofudledningen stammer fra landbruget – et tal, der ikke nødvendigvis holder vand. . For f.eks. Vejle Fjord, som programmet omhandler, er det snarere 37% af kvælstoffet der kan tilbageføres til landbruget, som en SDU rapport tidligere fremlagde og Growz gennemanalyserede.
Programmet fremsætter også påstande om at kvælstofudledningen i år 1900 skulle være på bare 15.000 tons fra Danmark, men det tal kan ikke bekræftes, og f.eks. en AU rapport har tidligere rekonstrueret tal der snarere peger på 34.000 ton. Så hvor de 15.000 ton kommer fra er uklart – og tallene er under alle omstændigheder spekulation og meget usikre. Det fremgår overhovedet ikke af programmet.
4. Påstande om udviklingen siden 2003 – og DR’s ensidige fokus
Markager påstår i programmet, at der ikke er sket nogen forbedringer i kvælstoftabet siden 2003. Men ifølge nationale overvågningsdata er kvælstofindholdet i vandløb faldet fra ca. 4,3 mg/l til 3,6 mg/l – en reduktion på omkring 20 %. Disse data er offentligt tilgængelige og veldokumenterede, men nævnes ikke i programmet. DR’s svar refererer ganske vist til »vejrfaktorer« som forklaring, men udelader at forklare disse nærmere for seerne – og ignorerer samtidig den dokumenterede forbedring i landbrugets indsats. Uden den havde udledningen været markant højere.
5. Udeladte kilder og historisk revisionisme
En rød tråd gennem både udsendelsen og DR’s håndtering af klagen er en manglende vilje til at se på helheden. Eksempelvis nævnes det ikke med ét ord, at spildevand fra byerne historisk har været en massiv kilde til næringsstofforurening i de danske fjorde – langt mere belastende end landbrugets gylle. Før etableringen af renseanlægget Lynetten udledte København årligt op mod én million tons vådt slam direkte i Øresund – slam fyldt med tungmetaller og kemikalier.
Denne byforurening skabte »iltsvind-haler« og massiv bundbelastning, men DR vælger alligevel at fokusere ensidigt på landbruget. Det skaber et unuanceret billede, der mere ligner en narrativ fremstilling end oplysende journalistik.
Konklusion: En offentlig service – eller en ensidig fortælling?
Growz’ klage til DR fremstår som et velbegrundet forsøg på at få klarlagt, hvorvidt et public service-medie har udvist redaktionel skønsomhed – eller om programmet i stedet bidrager til en skævvridning af virkeligheden, som dæmoniserer ét erhverv og glemmer historien. (se opslaget om Growz kritikpunkter overfor DR her og svaret fra DRs programredaktør)
DR’s svar dokumenterer desværre ikke, at man har været interesseret i at nuancere eller besvare kritikken fyldestgørende. I stedet vælger man tavshed, afvisning og generelle henvisninger – og overlader det til seerne at afgøre, hvad der egentlig er op og ned.
Det rejser det principielle spørgsmål: Hvad er DR’s rolle i miljødebatten – formidler af fakta, eller kurator af fortællinger? DR.dk er endnu ikke vendt tilbage med en kommentar.
FiskerForum.dk
