TV2 Kosmopol havde i weekenden, lørdag den 5. april 2025, en artikel på med overskriften »Spøgelsesgarn truer havmiljøet langs Nordsjællands kyst« . Et relevant emne – men desværre også præsenteret med en række misforståelser, hvad spøgelsesgarn angår. For hvad er spøgelsesgarn egentlig – og hvor kommer de fra?
Her tager TV-stationen førertrøjen på og stiller sig i spidsen for noget man vist bedst kan kalde decideret misinformation. Spørgsmålet melder sig uundgåeligt: Forstår de overhovedet, hvad der sker på havet? – eller om det blot er endnu et forsøg på at støtte de grønne organisationers kampagne mod fiskeriet. Det virker i hvert fald, som om målet igen er at placere hele skylden på trawlfiskeriet, uanset hvad fakta fortæller.
Kosmopol har i sin iver efter at gå de grønne organisationers ærinde reelt skudt sig selv i foden – ja, man fristes næsten til at sige, at foden er »skudt helt af«. Hvad de undlader at nævne, er, at de såkaldte spøgelsesgarn, som udgør en reel trussel mod havmiljøet, primært stammer fra det passive fiskeri med garn og tejner – netop den fiskeriform, som disse organisationer forherliger og fremhæver som løsningen på alle havets problemer. Det hænger ganske enkelt ikke sammen.
FAKTUM – et trawl er ikke et spøgelsesgarn, det stopper med at fiske det øjeblik det »tabes« i havet.
Tværtimod tyder meget på, at de garn, som angiveligt driver i land på Nordsjællands kyst, er tabt ganske kystnært – og næppe af erfarne erhvervsfiskere. Det ville klæde Kosmopol at gøre sig lidt mere umage med at forstå virkeligheden på havet. En vigtig del af sandheden er nemlig, at erhvervs-fiskere – uanset om de bruger trawl, garn eller tejner – bruger betydelig tid og ressourcer på at bjærge tabt grej. Derfor er det langt mere sandsynligt, at de efterladte garn stammer fra fritidsfiskere eller andre, som ikke har samme forståelse for – eller respekt for – havet som de professionelle fiskere.
Langs de danske kyster og særligt i farvande som Øresund og Nordsjælland – dukker de op med jævne mellemrum – de såkaldte spøgelsesgarn. Fiskegarn der er efterladt på havbunden og som fortsætter med at fange fisk, krabber og andre havdyr – længe efter, de skulle have været taget op. Problemet er alvorligt.
Det handler ikke om trawlfiskeri – men om garnfiskeri
Når der i medier og debatter tales om spøgelsesgarn, forestiller mange sig, at det er store trawl-net fra fiskefartøjer, der er smidt og efterladt på havbunden. Det er forkert.
Trawl er net, der trækkes gennem vandet eller henover havbunden af et fiskefartøj. Et trawlnet består af kraftige syntetiske materialer med små masker (typisk 30–80 mm). De er designet til at lede fisken ind i en fangstpose, ikke til at fange fisk direkte i maskerne.
Trawl fungerer altså aktivt og mister sjældent deres funktion, hvis de går tabt. Og vigtigst af alt: Hvis et trawl-net mistes, vil og skal fiskeren typisk bruge alle kræfter på at finde det igen – for udover at et trawlnet nemt kan koste flere hundrede tusinde kroner, så påbyder lovgivningen også en oprydning. Fiskeriloven forbyder at efterlade fiskeredskaber i havet og hvis de mistes, har fiskerne pligt til at forsøge at bjærge dem hurtigst muligt. Ligeledes skal mistede redskaber altid anmeldes til Fiskeristyrelsen.
Modsat er de net, der i høj grad bliver til spøgelsesgarn, ofte rødspættegarn eller torskegarn – de såkaldte passive redskaber.
De står stille i vandet, og fiskene fanges ved at svømme ind og sidde fast i større masker (typisk 110–120 mm), og i vandet næsten usynlige nylontråde. Disse redskaber er væsentligt billigere – nogle få tusinde kroner – og derfor er motivationen til at finde dem igen måske ikke helt den samme, selvom loven forskriver at man skal opsamle og anmelde det til myndighederne.
Når redskaber glemmes, mistes eller efterlades
Erhvervsfiskere har pligt til at anmelde tabte redskaber og forsøge at bjærge dem. Ifølge flere havbiologer og fiskeriorganisationer, er problemet da også størst blandt lyst- og fritidsfiskere, som ikke altid har det samme kendskab til reglerne.
Det betyder, at ruser, garn og tejner glemmes eller opgives, hvis de sætter sig fast på vrag og sten. Resultatet? Garnene bliver til dødsfælder for havdyrene og ender som de kaldes spøgelsesgarn.
Fisk, som svømmer ind i et tabt garn, dør og bliver til føde for krabber og andre bunddyr. Herefter kan nye fisk lokkes ind og den onde cirkel fortsætter. Det kan skabe lokale dræningszoner, hvor bestanden af fisk og smådyr falder.
Trawlforbud og separation af fiskerimetoder
På politisk niveau ønsker både Danmarks Naturfredningsforening DN og WWF Verdensnaturfonden, at udvide trawlforbuddet i Øresund til det sydlige Kattegat. Ikke fordi trawl nødvendigvis er synderen, men fordi overlap mellem trawlfiskeri og garnfiskeri øger risikoen for, at redskaber hænger fast og skaber spøgelsesgarn – påstår DN og WWF, hvilket ikke kan være mere urigtigt.
De grønne miljøorganisationer og NGO´er samt de politiske partier på venstrefløjen, ønsker større trawlfrie zoner, med den begrundelse, at garnfiskerne og trawlerne så får hver deres plads – og man derved undgår de farlige »konflikter mellem redskaberne«.
Men her er det vigtigt at forstå konteksten
I Danmark foregår trawlfiskeriet på omkring 20 procent af havbunden, så den resterende del af havbunden bliver altså ikke trawlfisket, hvilket giver de passive former for fiskeri den fornødne plads. SF og de Radikale ønsker sammen med miljøorganisationerne og NGO´erne, at øge trawlforbuddet, så konflikterne mellem trawl og garn undgås. De mener en bedre koordination og adskillelse af fiskemetoderne, kan løse dette.
Men det sker faktisk allerede i dag, det har det altid gjort, hvor fiskerne indbyrdes aftaler hvor stillesstående redskaber står og hvor man fisker. Dette samarbejde fungerer aldeles fortræffeligt og fuldt tilfredstillende, og skal ikke styres fra en kontorstol i København, det har fiskerne selv helt styr på. Men NGO, DN, WWF med flere mener dette kunne udbygges og formaliseres yderligere, det må siges at være bureakrati for bureakratiets skyld – men nemt at slynge ud når man nu »lever af andre folks penge«.
Oprydning af garn er i gang
Der er allerede initiativer i gang. NGO’er og havmiljøgrupper samt dykkerklubber og sportsfiskerforeninger samarbejder i dag med Fiskeristyrelsen om registrering og bjærgning af spøgelsesgarn – fx gennem projekter som »Fangst med Ansvar« og »GhostNet Denmark«. Her indsamles tabte redskaber med tilladelse, og fundene indrapporteres løbende.
Derudover kræver loven, at alle fiskeredskaber skal mærkes med fartøjsnummer, så ejeren kan spores.
Går du op i fiskeri? Så vær med til at dele fakta frem for myter.: Spøgelsesgarn er ikke trawlgarn – det er oftest stillestående redskaber som garn, tejner og ruser, der udgør den største trussel mod havmiljøet og fiskene.
