Regeringen vil styrke Forsvarets flåde

Kritisk infrastruktur, havmiljøet og styrket kampkraft er i fokus, når forsvarsminister Troels Lund Poulsen her og nu vil styrke den danske flåde i en kommende flådeplan. Derudover rummer flådeplanen også et langsigtet spor med forberedelse af beslutninger om fregatbygning og flådebygningskapacitet.

Regeringen vil styrke forsvaret af Kongeriget med en ambitiøs flådeplan. Derfor fremlægges både et hastende spor og et langsigtet spor, hvor sidstnævnte over de næste måneder skal skabe et solidt beslutningsgrundlag for store og væsentlige beslutninger om flådens fremtidige udbygning.

»Den sømilitære kampplads er præget af et mere sammensat risiko- og trusselsbillede end tidligere, en hastig teknologisk udvikling og et Rusland, der er blevet mere villig til at eskalere sin kurs over for Vesten. Derfor sætter vi med flådeplanen gang i flere hastende anskaffelser, som imødegår specifikke udfordringer og trusler, vi står over for nu og i de kommende år,« siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen om det hastende spor.

Regeringen foreslår straks at anskaffe nyt materiel til at overvåge kritisk infrastruktur under havet, samt at sætte gang i et udviklingsprogram for droner og andre ubemandede enheder der vil styrke Søværnet både nu og på lang sigt. Der skal også anskaffes 21 nye fartøjer til Marinehjemmeværnet og fire nye havmiljøskibe, der også kan bruges militært til både farvandsovervågning og minelægning.

»Med anskaffelsen af fire nye havmiljø- og minelægningsfartøjer får vi et robust dansk havmiljøberedskab til at bekæmpe olie- og kemikalieudslip i havet. Det er på høje tid, at vi gør klar til at sende de nuværende fartøjer på pension, for de er nedslidte. Det er i min optik sund fornuft, at fartøjerne kan bistå med sømilitære opgaver som farvandsovervågning, overvågning af kritisk undersøisk infrastruktur og minelægning i lyset af den sikkerhedspolitiske situation,« siger minister for samfundssikkerhed og beredskab, Torsten Schack Pedersen.

Som følge af den skærpede sikkerhedspolitiske situation, NATO’s kommende styrkemål for Danmark og et øget behov for forsyningssikkerhed, vil denne del af flådeplanen have fokus på hastighed i anskaffelse af disse nødvendige maritime kapaciteter til Forsvaret.

Fremtidige anskaffelser af skibe i Danmark
Den danske flåde skal samtidig udvikles med fokus på bl.a. hastighed og forsyningssikkerhed med produktion i Danmark. Her er flådeplanen også næste skridt.

I den alvorlige sikkerhedspolitiske situation er der behov for flere vigtige investeringer i Forsvarets maritime kampkraft og i forsvar og sikkerheden i Arktis og Nordatlanten. Derfor igangsætter regeringen også et arbejdsspor, der skal give et solidt grundlag for mulige anskaffelser af eksempelvis den næste generation af danske fregatter.

Resultatet af dette spor skal indgå i en senere aftale, hvor det skal besluttes, hvilke andre større skibe, der skal anskaffes og hvordan det skal ske. Alt sammen for at styrke Forsvarets kampkraft, ud over de tre arktiske skibe, der allerede er aftalt.

»Søværnets nuværende flåde af fregatter har 10 gode år i sig endnu. Derfor er det på alle måder rettidig omhu, når regeringen med udspillet til en ny flådeplan nu vil skabe et oplyst grundlag for beslutning om kommende anskaffelser, herunder næste generation af danske fregatter. Hele flådeplanens indhold ser jeg frem til at drøfte med partierne bag forsvarsforliget,« siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.