Når man læser Skatteminister Rasmus Stoklund (S) og Skattestyrelsens svar til DanmarksDemokraternes fiskeriordfører Kristian Bøgsted, sidder flere fiskere tilbage med én fornemmelse af: Vi har et embedsværk og en styrelse, der har mistet grebet – eller måske blot har bøjet sig for et politisk system, der prioriterer bureaukrati frem for sund fornuft.
Læs spørgsmålet MOF 475 til skatteminister Rasmus Stoklund (S):
Hvor spørgeren Kristian Bøgsted (DD) har følgende spørgsmål til ministeren:
»Vil ministeren redegøre for, hvor meget der er opkrævet i CO2-afgift fra danske og udenlandske fiskefartøjer i januar måned? Der ønskes samtidig et indblik i udviklingen i salget
af brændstof til fiskefartøjer før og efter indførelsen af afgiften.«
Læs svaret MOF 475 til Kristian Bøgsted (DD):
Skatteministeriet har til brug for besvarelsen indhentet bidrag fra Skattestyrelsen, som oplyser følgende:
»Skattestyrelsen bemærker, at det ikke er muligt at redegøre for, hvor meget CO2-afgift olieleverandørerne isoleret set har faktureret til fiskeriet for januar 2025, eller for udviklingen før og efter indførelsen af CO2-afgiften.
Det skyldes, at den CO2-afgift, som olieleverandørerne angiver i TastSelv Erhverv, er ét samlet beløb, som kan dække over CO2-afgiftsfakturering til andre typer erhverv end fiskeriet.
Skattestyrelsen kan ikke identificere, hvilke olieselskaber, der har leveret olie til fiskerfartøjer.
Flere fiskere undre sig
Hvordan kan det overhovedet give mening, at Skattestyrelsen ikke kan oplyse, hvor meget CO2-afgift der er opkrævet fra fiskeriet i januar måned i år? Hvis myndighederne ikke engang ved, hvem de opkræver penge fra, hvordan kan de så med sindsro forvente, at fiskerne betaler den afgift, de knap nok selv kan dokumentere? Flere fiskere mener, at dette tyder på et system, der har skabt regler uden at forstå, hvordan de skal administreres.
Der findes ét centralt register i Danmark, hvor enhver kan slå op og se, om en virksomhed er registreret som fisker, landmand eller noget helt tredje. Så hvorfor kan Skattestyrelsen ikke? Har man slet ikke tænkt på at koble afgiftsopkrævningen til noget så basalt som en virksomheds branchekode?
Det hele ligner til forveksling et bureaukratisk selvmål Fiskeriet skal altså betale en CO2-afgift via olie-leverandørerne, men myndighederne kan ikke finde ud af, hvem der har betalt, og hvor meget. Det svarer til at opkræve skat uden at vide fra hvem – og bare håbe, at alle er ærlige og betaler af egen fri vilje.
Der er reelt tale om et rentefrit lån til staten. Pengene hives ud af erhvervets lommer, uden at man på nogen måde kan redegøre for, hvordan de er blevet opkrævet, og åbenbart også hvem der reelt står bag indbetalingerne. Det er bekymrende og et tegn på en forvaltning, der er blevet præget af ineffektivitet, og som tilsyneladende er mere optaget af, at please et politisk projekt mere end af at sikre en retfærdig og gennemsigtig administration.
Når der i samme svar konstateres, at »Skattestyrelsen ikke kan identificere, hvilke olieselskaber der har leveret olie til fiskerfartøjer«, falder kæben da helt til jorden. Hvordan kan man føre kontrol med overholdelsen af lovgivningen, hvis man ikke engang aner, hvor olien ender henne og heller ikke kan svare på hvem der har indbetalt CO2-afgiften?
Det er ikke bare utilfredsstillende, det er også bekymrende.
DanmarksDemokraterne har fuldstændig ret i deres opfordring: Drop denne meningsløse afgift og få samtidig ryddet op i det »kaos«, der tilsyneladende hersker i embedsværket.
