Der er noget grundlæggende galt i måden, myndighederne udsteder bøder på – både til vognmænd og fiskere. To erhverv, der knokler for at holde hjulene og skibene i gang i Danmark, mødes i disse år af en mur af grønne afgifter, rigid kontrol og automatbøder, der savner enhver form for sund fornuft.
Lige nu klager vognmændene til EU over vejafgifts-bøder på 4.500 kroner, som falder nærmest per automatik – også selvom årsagen kan være en teknisk fejl i systemet eller en banal menneskelig forglemmelse. Det er i strid med EU’s egne regler, hvor der står sort på hvidt, at bøder skal stå mål med forseelsen.
Men det er ikke kun på landevejene, det går galt
På havet oplever fiskerne det samme. De får i stigende grad udskrevet bøder på 5.000 kroner – også for bagateller, der intet har med bevidst snyd at gøre. En manglende rapportering, en fejl i en logbog eller en teknisk afvigelse (skøn), kan udløse samme store bøde som grove overtrædelser.
Det er, som om myndighederne har smidt proportionalitetsprincippet over bord og i stedet kører på autopilot
Fælles for både fiskere og vognmænd er også, at de samtidigt slås med CO2-afgifter, dieselafgifter, vejafgifter og nye krav som kameraovervågning og kontrolzoner. Og mens politikerne taler varmt om bæredygtighed og grøn omstilling, virker det som om, de fuldstændigt har glemt de mennesker, der faktisk skaber værdierne.
Ja, der skal være regler, og ja, snyd skal straffes. Men når systemerne begynder at udstede standardbøder i tusindvis uden hensyn til forseelsens karakter, bliver det ren automat-justits – og det risikerer at underminere tilliden til både myndigheder og grønne initiativer.
Det er på tide, at proportionaliteten vender tilbage i bødepraksissen – både til lands og til vands.
