Danske fiskere går SVM-Regeringens ærinde omkring forhandlingerne om fremtidens fiskeri, der blev præsenteret forleden af fiskeriminister Jacob Jensen (V) og miljøminister Magnus Heunicke (S) samt Energiminister Lars Aagaard (M).
Istedet for at rette kritikken på vores politikere, slås fiskerne nu indbyrdes, om hvem der er skyld i hvad – CO2-afgiften på bekostning af trawlforbudet ..
På SVMs regeringskontoret sidder man lige nu og gnider sig selv i hænderne, for fokus er fjernet fra de, der er de virkelige skyldige – nemlig de ministre der i disse dage, med et komfortabelt flertal på venstrefløjen af Folketinget, kan stemme dette, undskyld udtrykket »et markværk af en grøn erhvervsfjentlig aftale« hjem. En aftale der ikke væsentligt vil redde vores hav-miljø eller hav-natur, som det ellers påstås.
Så kære fiskere – stå nu sammen – så der kan lægges pres på vores politikere, til at se fornuften i at både CO2-afgiften og trawlforbuddet i både Bælthavet og i Kattegat, skal helt væk.
Det er forstemmende af se vores fiskeriformand Svend-Erik Andersen fra Danmarks Fiskeriforening, være nødsaget til offentligt, at forsvare sig med, at det aldrig, fra foreningens side, har været et valg mellem CO2-afgift og lukkeområder. Men selv om alle påstande således manes i jorden eller druknes i havet, så hænger der alligevel noget tilbage, når man skal ud at forsvare noget der aldrig har været på tale.
SVM-regeringen har, sammen med Den Grønne Trepart, vedtaget en CO2-afgift for fiskeriet, selvom fiskerne – i modsætning til andre erhverv – ikke har mulighed for at omstille sig til grønnere alternativer. De nødvendige miljøvenlige brændstoffer er simpelthen ikke tilgængelige for fiskeriet på nuværende tidspunkt.
Tilsvarende var det SVM-Regeringen, der har udeladt at følge anbefalingen fra Fiskerikommissionen. (Citat fra Fiskerikommissionens anbefalinger s. 282 »En anbefaling der trods alt støtter op om en trawlfri zone i Bælthavet, men som anbefaler at man tillader fiskeri med bundslæbende redskaber i nogle af fiskeriets kerneområder. Disse må dog højst udgøre 10 procent af området kumuleret over 6 år. Kerneområdernes placering (dvs. der hvor fiskeriet er mest effektivt og rentabelt) skal udpeges i samarbejde med fiskerne efter
rådgivning om miljøeffekterne. Ved at opretholde fiskeri i begrænsede kerneområder kan formålet om at understøtte liv i kystsamfundene i området omkring Bælthavet også understøttes, samtidig med at det sker med den mindst mulige påvirkning af havmiljøet i henhold til havstrategidirektivets formål om genoprettelse og opretholdelse af god miljøtilstand.« citat slut.
Husk, at man opnår de bedste resultater ved at stå sammen og tale med én samlet stemme. Intern splid blandt fiskerne svækker forhandlingskraften, mens en stærk og enighed sikrer større politisk gennemslagskraft. Derfor er det afgørende at kommunikere strategisk og konsekvent gentage budskabet: Fjern CO2-afgiften og trawlforbuddet helt. Et klart og vedholdende fokus på fakta og konsekvenserne af disse tiltag kan lægge pres på politikerne og skabe en ny forståelse.
Kontakt de relevante folketingspolitikere – både fra regeringen og oppositionen – og gør dem klart, hvilke konsekvenser deres forslag vil have. For at sikre en saglig og konstruktiv debat er det vigtigt at tage udgangspunkt i den virkelighed, som fiskerfamilier og lokalsamfund står over for, og tydeliggøre, hvordan forslagene vil påvirker hverdagen.
Fiskeriet ønsker at bidrage til den grønne omstilling, men det må ikke ske på bekostning af dets økonomiske overlevelse. En mulig løsning er at fremhæve Fiskerikommissionens anbefalinger som et bedre alternativ til regeringens nuværende forslag.
Fokus bør være på at påvirke de rette politikere og beslutningstagere, så man sikre fiskernes sag ikke drukner i interne konflikter.
