Er du opmærksom på, at der kommet nye regler til indholdet af medicinkisterne som træder i kraft 31. 12. 2024?
Søfartsstyrelsens seneste opdatering af indholdet i skibsmedicinkisterne betyder, at der bliver en prisstigning på A- og B-kisterne, og som noget nyt skal A- og B-kisterne udstyres med en hjertestarter. C-kisterne bliver derimod en smule billigere. Beregningen er baseret på prisen efter man har fratrukket den del, der udgår af kisterne. Men den største udgift til A- og B-kisterne bliver helt klart hjertestarteren.
Er man i tvivl om, hvor man kan købe en hjertestarter, er Fiskeriets Arbejdsmiljøråd altid parate til at henvise til en forhandler, og vi forsøger løbende at holde øje med, hvor man kan få mest for pengene. Vi kan kontaktes på tlf.: 75180566.
OBS OBS OBS
For jer der bruger SMS-systemet hos FA, er det en god ide at holde øje med informationsboksen øverst på siden, når du logger ind. Her har der siden juli 2024 været informeret om ændringerne.
Siden juli har I også kunnet se ny medicin og nyt udstyr, som er tilføjet i kisterne og ligeledes medicin og udstyr, som udgår. Udgået er markeret med # i oversigten.
Senest d. 31. 12. 2024 skal udgået medicin og udstyr fjernes fra kisten.
Efter nytår vil produkterne markeret med # ikke længere vises i medicinkisten i systemet
Kilde : Fiskeriets Arbejdsmiljøråd