Kongekrabben er en af fem arter i sin slægt. Tre af disse arter findes i det nordlige Stillehav og Beringhavet, mens to lever ud for Californiens kyst. Kongekrabben er den eneste af sin art i Barentshavet.
Introduktion til Barentshavet
For omkring 60 år siden blev kongekrabben introduceret i Barentshavet af russiske forskere. På 1960’erne satte de krabben ud i Murmanskfjorden for at skabe en ny fiskeressource. Siden da har kongekrabben spredt sig både øst- og vestover langs kysten og ud i det åbne hav i det sydlige Barentshav. Denne art er nu blevet en fast bestanddel af økosystemet.
Undersøgelser viser, at kongekrabben kan have store effekter på bundøkosystemerne, især i områder hvor der er mange krabber. Kongekrabben er også blevet en værdifuld ressource, som understøtter et omfattende kystnært fiskeri i Øst-Finnmark. På russisk kaldes den »kamtsjatkakrabbe«, og på engelsk »red king crab«.
Kongekrabbens Biologi
Kongekrabben lever i lavt vand, indtil dens rygskjold er cirka 50 millimeter langt, hvilket tager omkring 2-3 år. Når den vokser, bevæger den sig til dybere vand. Larvefasen varer typisk 1-2 måneder. Om foråret, når det er parringstid, vandrer hanner og hunner fra dybere vand til lavere områder. Efter parring, gydning og klækning vender krabberne tilbage til dybt vand, hvor de bliver til næste års parring.
Kostvanerne varierer afhængigt af krabbens størrelse og dybde. Larverne spiser plankton, mens unge krabber spiser små bunddyr og plankton. Voksne krabber er altædende og spiser alt fra børsteorme og muslinger til fisk og alger.
Hanner bliver større end hunner. Man kan kende forskel på dem ved at se på deres underside; hannen har en trekantet symmetrisk lapp, mens hunnens lapp er bred og asymmetrisk og dækker det meste af undersiden. Hunnkrabben gemmer sine æg under denne lapp.
Kongekrabben vokser ved at skifte sit ydre skal. Efter skalskiftet er den blød og sårbar over for fjender. Små krabber skifter skal oftere end store, og store hanner kan gå mange år mellem hvert skalskift. Hunner skifter skal i forbindelse med parring og gydning og bliver beskyttet af en større han under denne proces.
Fiskeri og Forvaltning
Kongekrabben i norske farvande forvaltes af norske myndigheder, som hvert år kortlægger bestanden øst for Nordkapp og områder vest for 26°Ø. Forvaltningen har to hovedmål: at opretholde et bæredygtigt fiskeri i Øst-Finnmark og begrænse krabbens spredning uden for dette område.
Kongekrabber fiskes med teiner, især i fjordene og kystnære farvande langs Øst-Finnmark. Fiskeriet er kvotereguleret med et mindstemål på 130 mm for begge køn. Uden for det regulerede område er der frit fiskeri uden mindstemål.
