Det er altid let at være bagklog og pege fingre ad andre, når man selv står udenfor skudlinjen. Dette synes at være tilfældet for Niels Arne Würgler, byrådskandidat for Enhedslisten i Gribskov Kommune, som i et åbent brev til Christiansborg har kritiseret politikere for at tillade landmænd og fiskere at ødelægge vores drikkevand og havmiljø.
FiskerForum.dk har modtaget et tip til dette indslag.
Würgler, der er medlem af »Foreningen for Rent Hav og Drikkevand«, kræver stramme love og regler for at beskytte havene, herunder forbud mod pesticider og halvering af kvælstofudledning fra landbruget.
Men før Würgler retter sin kritik mod andre, burde han måske kigge nærmere på sin egen baghave. Gribskov Kommune, hvor Würgler selv bor, er én af de større syndere i en lang række kommuner i området, der udleder større mængder urenset spildevand.
Ifølge Miljøstyrelsen PULS (PunktUdledningsSystem) tal, udledte kommunen hele 164.696 kubikmeter urenset spildevand i 2019 alene. Disse udledninger sker ofte som følge af overløbshændelser, hvor kloaknettet ikke kan håndtere store regnskyl, hvilket resulterer i, at en blanding af toilet- og regnvand sendes direkte ud i havet, søer og åer.
Det er derfor ironisk, at Würgler kræver skarpe regler og beskyttelse af havene, når hans egen kommune bidrager væsentligt til forureningen. Hans kritik af landmænd og fiskere virker derfor hul, når man ser på de massive miljøproblemer, som Gribskov Kommune selv skaber.
Würgler kunne med fordel rette sin opmærksomhed mod at løse de spildevandsproblemer, der findes i hans egen kommune, før han fordømmer andre. For som det gamle ordsprog siger: »Man skal ikke smide med sten, når man selv bor i et glashus.« Det er nemt at pege fingre og give andre skylden, men det kræver mod og integritet at erkende sine egne fejl og tage ansvar for dem.
At forbedre havmiljøet kræver en samlet indsats fra alle sektorer, inklusive kommuner som Gribskov. Würgler og hans ligesindede bør tage et kritisk kig på deres egen praksis og arbejde for at minimere deres egen miljøpåvirkning. Først da kan de med rette kræve handling fra andre.
