Anbefalinger for fiskeri i Østersøen for 2025 er blevet præsenteret af ICES og vil danne grundlag for yderligere forslag og beslutninger for fiskeriet i 2025. På trods af det tørre sprog, der anvendes af videnskabelige institutioner, kunne ICES næppe gøre det mere klart, at tilstanden af Østersøens havmiljø er baggrunden for den dårlige tilstand af nogle bestande, og indsatsen for at reducere virkningerne af eutrofiering og øge iltniveauerne i bundmiljøer er afgørende.
ICES’ rådgivning for fiskeriet i Østersøen fremhæver miljøfaktorer og behovet for at tackle eutrofiering og klimaforandringer
Ifølge ICES lider Østersøens økosystem under de kombinerede påvirkninger af mange menneskeskabte pres, og eutrofiering er en af de vigtigste pres i regionen. Klimaforandringer accelererer virkningerne af eutrofiering hurtigere her end i andre økoregioner, hvilket fører til forringelse af væsentlige bentiske levesteder, ændringer i fødekæder og andre økosystemprocesser.
‘At opnå bæredygtig fiskeriforvaltning eller genoprette udtømte fiskebestande viser sig at være stadig mere udfordrende og vil i nogle tilfælde også kræve økosystemgenopretningsforanstaltninger,’ udtaler ICES.
Den østlige torskebestand forbliver under sikre biologiske grænser på trods af mange års nul målrettet fiskeri, og rådgivningen er for en fortsat nul TAC. ICES udtaler, at foranstaltninger til bevarelse af bestanden skal tage hensyn til forringelsen af økosystemernes status som følge af kumulativ menneskelig påvirkning og klimaforandringer, og anbefaler indsats for at genoprette levesteder.
Dette afspejler ICES’ anbefalinger for den vestlige Østersøbestand med hensyn til at fremme miljøforanstaltninger for at genoprette opvækstområder.
‘Begge bestande er på et så lavt niveau, at indsamling af tilstrækkelige videnskabelige data til at overvåge bestandens udvikling bliver stadig mere udfordrende. Bestandens genopretning synes kun mulig, hvis levesteder kan genoprettes og miljøforholdene forbedres væsentligt,’ udtaler ICES.
Sildestanden i Riga-bugten er blevet bæredygtigt forvaltet i det sidste årti, og både bestandens størrelse og fangstrådgivningen stiger. Mens rådgivningen for vestlig Østersøsild stadig er nulfangst, menes forvaltningsforanstaltningerne at have reduceret fiskedødeligheden betydeligt, og bestanden begynder nu at komme sig langsomt.
Den positive nyhed er, at de to rødspættebestande i Østersøen fortsat bliver let fisket, og biomasserne af disse er stigende. Bestandens status for de forskellige skrubbebestande vurderes at være relativt god. Dog fremhæver dagens rådgivning, at flere fladfiskebestande viser lav kondition, hvilket kan være en indirekte effekt af lavt iltindhold på bunden.
ICES’ rådgivning for rødspætte er for to separate bestande over ICES-områderne 21-23 og 24-32, som tilsammen udgør en samlet rådgivning om fangstmuligheder på cirka 20.000 ton.
Rådgivningen for atlantisk laks i Østersøen (eksklusive den Finske Bugt) fortsætter med at være nulfangst i 2025 fra de blandede bestande i havfiskeri (både kommercielt og rekreativt i offshore- og kystområder).
Dette skyldes, at sårbare og mindre sårbare bestande bliver fanget sammen i disse fiskerier. Rådgivningen uddyber yderligere, at op til 40.000 laks kunne fanges, hvis fiskeriet er begrænset til visse kystområder under gydemigrationen, således at fisk fra sårbare floder undgås. Rådgivningen for den Finske Bugt inkluderer en forsigtig reduktion i fangsten, fordi en kvantitativ vurdering af fiskedødeligheden for visse bestande mangler.
‘Mens bestandens udvikling viser et blandet billede på kort sigt, er den langsigtede prognose for Østersøen ikke positiv,’ sagde Colm Lordan, formand for ICES Advisory Committee.
‘Økosystemet er forringet, og uventede ændringer bliver mere hyppige. ICES-fællesskabet arbejder hårdt på at udvikle en bedre videnskabelig forståelse af de underliggende processer og forbindelser mellem økosystemet, udnyttelige fiskearter og de samfund, der er afhængige af dem.’
