Fiskekvoterne for Østersøen i 2024 er nu forhandlet på plads i EU’s Ministerråd i Luxembourg. Kvoterne ligger fortsat på et lavt niveau på grund af de pressede forhold i Østersøen. Det lykkedes dog at sikre en højere brislingekvote, end hvad EU-Kommissionen spillede ud med, og den nødvendige og uundgåelige bifangstkvote på torsk, så rødspættefiskeriet kan fortsætte.
Flere fiskebestande i Østersøen har det svært, og derfor har biologerne rådgivet om lave fiskekvoter ligesom de foregående år. Fra dansk side er det lykkedes at sikre en bifangstkvote for torsk, så der fortsat kan fiskes efter rødspætte, hvor torsk er en hyppig bifangst.
Det lykkedes samtidig fra dansk side at sikre en bedre brislingekvote, end hvad EU-Kommissionen havde lagt op til, uden at gå på kompromis med den biologiske rådgivning. Oprindeligt var der lagt op til at sætte brislingekvoten 23 procent lavere end sidste år. Men efter pres fra dansk side er brislingekvoten endt med en reduktion på 10 procent.
Ved forhandlingerne om fiskekvoter for Østersøen forhandles om 10 forskellige bestande, hvoraf følgende syv fiskekvoter har særlig relevans for dansk fiskeri. EU-kvoterne er sat som følger for 2024:
- Torsk i den vestlige Østersø: 340 tons til bifangst (-31 pct. i forhold til 2023, oprindeligt forslag var -72 pct.)
- Torsk i den østlige Østersø: 595 tons til bifangst (uændret i forhold til 2023, oprindeligt forslag uændret)
- Sild i den vestlige Østersø: 788 tons til bifangst (uændret i forhold til 2023, oprindeligt forslag var -50 pct.)
- Sild i den centrale Østersø: 40.368 tons (-43 pct. i forhold til 2023, oprindeligt forslag var -60 pct.)
- Brisling: 201.000 tons (-10 pct. i forhold til 2023, oprindeligt forslag var -23 pct.)
- Rødspætte: 11.313 tons (uændret i forhold til 2023, oprindeligt forslag uændret)
- Laks: 53.967 styk (-15 pct. i forhold til 2023, oprindeligt forslag uændret)
