Det er den anden af to trawlere, »Prolific« LK-986, der er bygget til Mark Anderson fra fiskerfirmaet »60 North« og hans partnere Andrew White, Ryan Arthur og agent LHD, der netop er ankommet til dets hjemhavn Lerwick på Shetlands-Øerne.
Efter en lang sejl-tur fra Tehnomont-værftet i Kroatien og til Lerwick på Shetlands-Øerne, er trawleren nu i samme havn som det første af de to fartøjer, »Copious«, der ankom her tilbage i januar måned 2023.
De to nye fartøjer erstatter et par mindre og ældre trawlere, og det forventes, at de kan varetage og bestride samme fiskeri, med single- og Twin-rigning samt par-trawl.
Dog er de nye fartøjer lige en tand bedre og noget bedre udstyret rent teknologisk.
Søsterskibet »Copious« er designet af Macduff Ship Design og bygget på Tehnomont-værftet i Kroatien. Begge trawlere har hver en 588kW Mitsubishi V12 S12R hovedmotor, der driver en 3000 mm Finnøy propel inde i en Kort dyse via en Finnøy FK50 11.3:1 gearkasse.
Den tredobbelte ror-installation og Kort thrustere maksimerer manøvredygtigheden. Det omfattende arbejde, som designteamet har lagt i tank- og CFD-test af en række nye fartøjer, har ført til en dybtgående forståelse af, hvorledes skrogformen kan påvirke både modstand i vandet og manøvredygtighed i søen.
»Denne viden er blevet anvendt på »Copious« og »Prolific« for at sikre, at besætningen ville få et fartøj, der kunne håndtere den ofte uforudsigelige og de hårde søer, som man har i det Nordatlantiske, men også for at optimere effektiviteten og samtidig minimere brændstofforbruget.
Spilkomplekset er fra Rapp MacGregor og drives af tre hydrauliske pumper drevet fra kraftudtag på Finnøy gearkassen og elektriske trækpumper.
Der er tre 14-tons trawlspil placeret i den forreste sektion. Disse har kapacitet til 1100 favne 22 mm kædegarn, men er i første omgang spolet med 700 favne Brunton Shaw kæder leveret af LHD. Spillene styres gennem et Scantrol autotrawl med et tre-trins arrangement på 100%, 80% og 60%.
De to 20-tons spaltede nettromler bag ved styrehuset er også forbundet med Scantrol-systemet. Rapp Macgregor leverede et par hængslede tappe, som er anbragt lige foran hækåbningerne og kan hæves eller sænkes, afhængigt af fiskemetoden og det anvendte redskab.
Fangstkvaliteten er af afgørende betydning, og selvom »Copious« og »Prolific« forventes at arbejde på små og korte ture, er de designet til også at kunne klare ture på op til ti dage ad gangen.
Fiskene renses og sorteres i de to seks-rums cylindriske, vælger/kølere fra Carsoe, som passer ind i et layout designet af Jim Johnson fra JJ Measuring Systems. Hvert rum kan tømmes individuelt i vilkårlig rækkefølge, så det passer til den optimale køling af fisken. Når fisken er afkølet, transporteres den med transportbånd til fiskeadgangslugen og ind i lastrummet til et bord med fire arbejdsstationer. Fiskene sorteres, vejes og pakkes i kasser med fersk flage-is, inden de opbevares i fiskerummet med en kapacitet på op til 1.100 kasser.
Der er to Buus slush ice-tanke med en kapacitet på 2,50 tons i fiskerummet, som arbejder sammen med 4,50 tons/dag ismaskiner på hoveddækket. Vandet til systemet leveres fra ferskvandstankene ombord og fra en 2-tons/dag Alfa Laval ferskvands-afsaltnings-anlæg monteret i maskinrummet.
Indkvarteringen for besætningen er indrettet på hoveddækket, med et omklædningsområde med både toilet og bruser frem til bagbord. Det primære opholdsrum har to fire- og to to-køjers kahytter, med en messe/kabys og lounge-område agten for kahytterne.