Det skriver Miljøstyrelsen på sin hjemmeside, at nye sten-rev skal hjælpe havet’s biodiversitet. Det sker når nye anlægsarbejder starter op på havbunden ved Tårbæk i Øresund og ved Gilleleje Flak i det sydlige Kattegat.
Disse sten-rev vil gavne havmiljøet og biodiversiteten, men også fiskeriet og friluftlivet får glæde af revene, fordi de med tiden vil blive vigtige opvækstområder for mange fiskearter.
De historiske sten-rev i Øresund og i det sydlige Kattegat skal genskabes. Mere end 60 tusind tons sten skal lægges ud på havbunden, hvor høje tangskove med tiden vil vokse op og blive tilholdssted for både fisk og hav-planter samt bunddyr.
Funktionsleder Dorte Wenøe Breddam fra Miljøstyrelsen siger blandt andet i en kommentar til planerne, »Mange af vores kystnære sten-rev er blevet forarmet og nogle steder helt forsvundet. Men nu får vi to vigtige rev tilbage, som med tiden vil få stor betydning for fisk og bunddyr, der er afhængige af revenes varierede natur og mylder af skjulesteder. Livet på revene vil også smitte af på omgivelserne, fordi revene har stor betydning som yngle- og opvækstområder som for eksempel torsk og hummer«.
Stenene fra de oprindelige rev er typisk blevet anvendt til byggeri af havne, slotte og kirker. Denne skæbne har ramt op mod 80 procent af de oprindelige sten-rev langs danske kyster.
Miljøstyrelsen står bag de nye rev, som er medtaget på finansloven for 2023. De nye sten-rev forventes at være færdige i foråret af 2024.
Stenene til revet har en størrelse på 30 til 70 centimeter og stammer fra anlægsarbejder i Norge. De oprindelige sten-rev i Øresund har bestået af en samme type sten, som i istiden blev ført med isen nordfra til Danmark.
Tårbæk Rev får form som en flade på 34 hektar med stenene hovedsagelig i ét lag med en varierende dækning af bunden på 25-100 procent. Indenfor området anlægges toppe med huler.
Gilleleje Flak er en del af Natura 2000-område 195, som ligger i det sydlige Kattegat ud for Gilleleje. Her er målet at skabe et huledannende stenrev. De to områder der ønskes reetableret er på hver ca. 50 ha, og der skal anvendes en stenmængde på op til 30.000 m3 sten.