Vognmændenes og Fiskernes demonstration samt deres varsling om at blokerer trafikken i Danmark, mandag den 15. maj 2023, har fået Myndighederne til at lukke aktionen ned.
Beslutningen fra Myndighedernes og Politiets side, får det tidligere DDR (Den Tyske Demokratiske Republik), til at syne som en uskyldsren pige der plukker fløjsgræs, i forhold til hvorledes man i Danmark stopper en lovligt varslet og grundlovssikret ret for alle danskere.
På trods af lange samtaler og forhandlinger mellem Politiet og vognmændene, hvor man havde fundet en fornuftig løsning på den kommende aktion mandag den 15. maj 2023, så ændrede Politiet pludselig præmissen og lukker nu demonstrationen ned.
Aktionen er afblæst
Det er dybt foruroligende at se, at vores egne retshåndhævende myndigheder benytter sig af alle mulige krumspring, der i uhyggelig grad minder om de undertrykkende taktikker, der blev brugt under DDR-regimet, til på tilsvarende vis at standse og ligger hindringer i vejen for Vognmændenes aktion.
Når man tænker på alle andre forstyrende folkesamlinger, der hindre den almindelige trafik; som pinse- og Pride-parader, eller Cykel-og gadeløb og ikke mindst politiske anmeldte demonstrationer af Stram Kurs med Koran-afbrændinger, så er det alligevel blevet for meget for myndighederne. At nogle få selvstændige vognmænd og fiskere har ønsket af gøre offentligheden opmærksomme på, hvilke konsekvenser SVM-Regeringens afgift-politik betyder for de selvstændiges erhverv og deres mulighed for at overleve og fortsætte.
En vej-afgift og Co2-afgift der vil betyde den sikre konkurs for rigtigt mange selverhvervende – men disse små selvstændiges lovligt varslet demonstration er pludseligt gjort ulovlige, fordi man forlanger en plan for hvorledes en blokade af motorvejenes til- og frakørsler, kan sikre at fru Jensen kan komme rettidigt på sygehus og hr. Klausen sikkert kan komme på jagt, dagen efter demonstrationen. Selvfølgelig sat lidt på spidsen, men hvorfor disse særlige krav til de selvstændiges demonstration, når andre åbenbart har sluppet for de samme krav.
Det minder i høj grad om dengang politiet blandede sig i Mink-aflivningerne, hvor man også pludselig blev en afgørende brik i det politiske spil. Man kan have en mistanke om at det hele gentager sig her.
Her har man på samme vis, med en chokerende og skandaløs handling, hindret en lovligt varslet og grundlovssikret anmeldt demonstration, ved at bruge noget der tangere Stasi-metoder, som man undertrykte almindelige mennesker med i DDR-tiden. Denne udemokratiske fremfærd kan ikke kun betyde aflysning af vognmændenes og fiskernes strejke, men den har i høj grad også kastet en mørk skygge over vores demokrati og undermineret vores mest grundlæggende rettigheder
Mandag den 15. maj skulle have været dagen, hvor vognmændene, med støtte fra fiskerne, forenede sig og tog på gaden og i havnen, for at kæmpe for deres ret til overlevelse. Desværre blev deres fredelige og retmæssige demonstration brutalt undertrykt af politiet og dets jurister, der på udemokratisk vis og med stor energi, har vendte hver en sten for at finde midler og paragraffer til at stoppe mandagens blokader med.