Emnet er bragt op af Tidskriftet »Samfundsøkonomen« der udgives af DJØF (Danmarks Jurist- og Økonomforbund), som i en artikelrække, har skrevet om »Politiske vildskud, langskud og selvmål i Danmark i nyere tid« og som et eksempel nævner de gennemførelsen af omsættelige fiskekvoter i Danmark (Under den nye Regulering).
Artiklen i »Samfundsøkonomen« har affødt en kommentar fra Cand.Polit CEO Danmarks Fiskeriforening, Kenn Skau Fischer samt fra Cand.Polit, HD-O og partner i Aquamind, Mogens Schou, der ikke mener artiklen i »Samfundsøkonomen« er retvisende.
Her kommer fjerde del: »Strukturudviklingen i fiskeriet«
Forfatterne anfører, at: »For størstedelen af fiskeriet er ét af hovedformålene med den ny regulering – reduktion i fangstkapaciteten – blevet opfyldt. I forlængelse heraf er indtjeningen i fiskeriet blevet markant forbedret« Senere skriver man, at »det er derfor forbundet med usikkerhed at vurdere, i hvor høj grad det er FKA/IOK-systemet, der har drevet udviklingen«. Vores råd er, at forfatterne afklarer deres tvivl ved at konsultere KU, som løbende følger med i dansk fiskeris økonomi og struktur og rapporterer herom. Pointen er, at uden Ny Regulering ville flåden formentlig også være mindre i dag, men som et resultat af økonomisk kollaps, ikke økonomisk rationalisering. Det gør en forskel.
Forfatterne konkluderer, at »kyst-fiskerordningen ikke har haft den ønskede effekt». Men man har ikke brugt tal efter 2016. Den politiske aftale om Ny Regulering tog højde for usikkerheden om kystfiskeriet. Derfor aftaltes det, at der kunne fiske en øget tildeling af fangstmængder til kystfiskersegmentet. Og det er sket. Man kunne med fordel have læst KU’s redegørelse fra 2019, vi citerer: »Det danske kystfiskeri er styrket siden 2016. Antallet er fartøjer i kyst-fiskerordningen er steget, kystfiskerne opnår en større landingsværdi og tjener mere.« De fortidige data må desværre »lægge ryg« til forfatternes konklusion, at Ny Regulerings dokumenterede positive resultater »uden tvivl« er sket »på bekostning af hvad vi bredt kan referere til som ’social bæredygtighed’«. Vi synes ikke, at et fagtidsskrift som Samfundsøkonomen skulle have lagt papir til kolportering af viden-baseret på forældede data og flufy begreber. Hvor er den »akademiske bæredygtighed«?
Færre fiskerfartøjer betyder færre havne, og forfatternes oplysning om nedgangen i de små havne er korrekt. Man sandsynliggør dog ikke, at det er havnenes størrelse, der er afgørende for, om det er gået godt eller dårligt. Esbjerg havn, engang en af Danmarks største, har i dag en omsætning på 5% af den, der ligger i Skagen. Vi tror udviklingen i havnene især drejer sig om forretnings-positionering og entreprenørskab.
Forfatterne forsøger endnu en miskreditering af Ny Regulering. »Erhvervet synes hurtigt at falde tilbage til et ønske om subsidier, når der kommer større forandringer, som f.eks. Brexit eller de nylige og drastiske kvotebeskæringer i Østersøen. Ikke desto mindre fremstår dette som værende i utakt med udstrakt privatisering«. Forfatternes indlæg er båret af en modstand mod neoliberalisme. Men det afholder dem ikke fra at bruge et neoliberalistisk argument til at kritisere dansk fiskeri for at bede om økonomisk hjælp, når grundlaget for erhvervet rives bort. Behøver vi argumentere for, at det meste af dansk erhverv er privat, og at det meste af dansk erhverv nyder godt af støtteordninger. Behøver vi fortælle, at dansk økonomi er en markedsøkonomi og fungerer på økonomiske principper, på trods af at op mod 50% af BNP omfordeles mellem befolkningen og virksomheder, bl.a. for at a øde fluktuationer, der ligger ud over, hvad den fornuftige virksomhed kan forberede sig på.
Femte afsnit: Låser omsættelige kvoter forvaltningen?
Kilde: Mogens Schou partner i Aquamind
