Præsidenten for Frankrigs nationale fiskerikomité, Olivier Le Nezet, har fremsat en offentlig protest til den franske præsident Emmanuel Macron over den måde, fiskeriet bliver behandlet på.
»Jeg har aldrig set sådan en række af angreb. Det er alle angreb på vores fiskerierhverv og profession. Der alle sætter spørgsmålstegn ved grundlaget for vores profession og erhverv som er, at brødføde befolkningen både i Frankrig og i resten af Europa,« skriver Olivier Le Nezet i sit åbne brev til Frankrigs præsident.
»Alle taler om fødevare-suverænitet, men når det kommer til stykket, så er der i virkeligheden ingen der er interesserede. Den Europæiske Union er fortsat åben for fiske-import fra tredjelande. Covid-krisen og krigen i Ukraine har dog vist vigtigheden af en fortsat europæisk fiske-produktion,« understreger Le Nezet og forklarer videre, at Europa nu ser ud til at være underlagt en ny regering af grønne ngo’er, der presser på alle sektorer af fiskeindustrien, på både det regionale og nationale plan.
Fiskeriets Præsident Olivier Le Nezet, har derfor rettet en offentlig appel til den franske præsident Emmanuel Macron, med ordene »Disse miljøorganisationer og pres-grupper bruger ethvert tænkeligt medie-trick og kneb, der overhovedet findes. Disse grupper er meget systematiske, og handler og agerer på grænsen af det tilladelige og lovlige, for udelukkende at fremme deres egen yderst radikaliseret økologiske dagsorden. Uden hensyn og helt uden balance mellem de menneskelige aktiviteter og miljøet – miljøet er alt for dem og det er meget tydeligt, at disse grønne aktivister kun har et mål, nemlig at afslutte EUs fiskeri-erhverv.«
Olivier Le Nezet oplyser videre, at fiskerne i de seneste fem år, ellers selv har taget initiativ til videnskabelige og tekniske løsnninger. For at komme med ideer og udtænke måder, hvorpå man kan sikre, at fiskeriet og miljøhensynet kan sam-eksistere – side om side.
»En handlingsplan blev pålagt os fra Statens side, under direkte trusler om kommende retssager fra Europa-Kommissionens side. Vi vil på den baggrund nu undersøge muligheden for at klage. Handlings-planen bør og skal revideres, men det kommer ikke til at ske med deltagelse fra ngo´erne i den planlagte arbejdsgruppe,« forklarer Le Nezet videre og siger at fiske-industriens frustration har nået nye højder med Europa-Kommissionens ensidige forslag om alvorligt, at begrænse det aktive demersale fiskeri, ved at overveje et trawlforbud i udvalgte områder.
At forbyde fiskeri med bundredskaber i MPA områderne, vil helt klart betyde et endeligt farvel til fiskeriet og dermed også enden for os som fiskere. EU-Kommissionen forklarer fra sit enorme bureaukratiske elfenbenstårn, at den vil hjælpe os økonomisk med at omstille vores fartøjer til et rekreativt fiskeri, turisme og til indsamling af affald på havet! Laver de grin med os ?? Det ser sådan ud !! Men frem for alt er det manglen på hensyn til vores fiskeri og vores fiskeri-erhverv, jeg savner. Det ser ud til, at staten ikke længere ser en fremtid for fiskeribranchen, påpeger Olivier Le Nezet.
»Vi har hårdt brug for en pause nu – en timeout fra denne lavine af angreb mod vores erhverv. Vi håber derfor på hr. Præsident, at kunne drøfte dette vigtige emne med Dem så hurtigt som muligt,« afslutter Olivier Le Nezet sit brev.